Anonym advokatklage undrer ny dreng i klassen i finanssektoren
En omfattende klage til Forbrugerombudsmanden - sendt af en advokat på vegne af en anonym klient - får bankudfordrer til at mistænke bankbranchen for hårde metoder.
Der var bestemt noget at komme efter i den 34 sider lange og meget grundige klage over markedsføringen fra bankudfordreren Flex Funding, der for snart to år siden landede hos Forbrugerombudsmanden.
Det medgiver Flex Funding-stifter og adm. direktør Henrik Vad, der har en lang baggrund i bankbranchen, men i dag konkurrerer direkte med bankerne med crowfundingplatformen.

