Ledelsen i Amagerbanken frifundet - slipper for kæmperegning
Finansiel Stabilitet havde rejst krav om 900 mio. kr. mod ledelsen i den krakkede bank, men led i stedet et nederlag.
Finansiel Stabilitet led mandag morgen et kæmpenederlag i den stort anlagte erstatningssag mod ledelsen i den hedengangne Amagerbanken.
Et erstatningskav på 900 mio. kr. blev vekslet til et krav om betaling af 77 mio. kr. for de stævnede modparters sagsomkostninger. Det afgjorde retten i Lyngby.
Amagerbanken gik konkurs i 2011 og var på daværende tidspunkt landets 11. største bank. Tre tidligere topfolk i banken, herunder direktøren og formanden, blev sammen med otte tidligere bestyrelsesmedlemmer efterfølgende sagsøgt for at have påført banken et samlet tab på 900 mio. kr. Men de slipper altså nu for kæmperegningen.
Ingen af de sagsøgte var tilstede i retten mandag. Men forsvarer Lars Kjeldsen for den tidligere adm. direktør for Amagerbanken, Jørgen Brændstrup, udtrykte stor lettelse over sagens udfald. Finansiel Stabilitets advokat Kolja Staunstrup har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til, hvorvidt Finansiel Stabilitet vil anke dommen.
Sagens hovedpunkt handlede om en valutaramme tildelt til tre af Amagerbankens største kunder. Eksbokseren Hans Henrik Palm, spekulanten Henrik Ørbekker og advokaten Olav Damkiær-Classen. Alle tre var sat under økonomisk administration i foråret 2010, hvor tabet på deres valutaramme oversteg et forhåndsaftalt maksimum på 100 mio. kr. Ifølge aftalen skulle engagementet på det tidspunkt lukkes, hvis der ikke blev indskudt friske penge.
Finansiel Stabilitet hævdede under sagen, at Amagerbanken ved at fortsætte valutaengagementet reelt gik ind og spekulerede for aktionærernes penge, da de tre kunder på det tidspunkt ikke havde en større kreditværdighed end Rip, Rap og Rup. Da valutaengagementet blev lukket i sommeren 2010, blev tabet opgjort til 337 mio. kr.
Men ifølge retten i Lyngby kunne bankens ledelse ikke drages økonomisk til ansvar for, at den lod engagementet fortsætte, efter at kunderne var sat økonomisk ud af spillet. Eller som retten skriver i en pressemeddelelse.:
»Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at direktionen og bestyrelsen i 2010 kontinuerligt overvågede, drøftede og tog stilling til udviklingen i de åbentstående valutadispositioner. Ved de lejligheder, hvor bestyrelsen undlod at lukke valutarammen, skete det på et grundlag, der var underbygget af relevante og aktuelle oplysninger om tab samt valutakursudvikling og prognoser fra interne og eksterne, herunder udenlandske markedsanalytikere.«
Eller sagt på almindeligt dansk agerede de på et professionelt og oplyst grundlag og kunne dermed ikke drages til ansvar for det store tab.
»Det korte af det lange er, at disse banksager har et omdrejningspunkt, som vi kalder business judgement rule. Det betyder, at man ikke er ansvarlig for nogle tabsgivende fejlskøn, så længe man træffer sine beslutninger på et oplyst grundlag,« siger advokat Søren Bergenser fra advokatfirmaet Bergenser Law.
Ifølge Søren Bergenser vil det samme princip være gældende i Finansiel Stabilitets sager mod de tidligere ledelser fra Roskilde Bank og EBH Bank.
»Men når det er sagt, er det vigtigt at fastslå, at sagerne ikke er ens,« siger Søren Bergenser.
Den tidligere ledelse var også stævnet for deres håndtering af långivningen til de selvsamme tre investorers store aktieportefølje i det tidligere børnoterede Mols-Linien samt udlån til en nødlidende ejendomskoncern.

