Lord Bendtners rappe svar
Han er blevet hånet og latterliggjort, men med fire mål på otte dage og et rapt svar til en engelsk fodboldlegende er Nicklas Bendtner igen ovenpå.
BUKAREST
Nicklas Bendtner grinede. Eller rettere gnækkede lidt.
I den rette sammenhæng kunne han sagtens se det sjove i det øgenavn, selv om det er opfundet for at håne ham. Han var blevet stillet spørgsmålet, om han i kampen mod Serbien var Lord Bendtner på den fede måde i stedet for den kiksede, som mest har fyldt hans fodboldliv i de seneste par år.


