Hvorfor skælder McDonald's og co. ikke Qatar ud?

Ikke godt nok.

Nogenlunde sådan kan man opsummere den kritik, som en række af Fifas partnere og sponsorere fremsatte i november, da fodboldforbundet frikendte sig selv for korruption i forbindelse med uddelingen af VM-værtskabet til Qatar.

”Alt, der forklejner missionen og idealerne i forbindelse med Fifas VM, bekymrer os,” lød det i en meddelelse fra Coca-Cola, der desuden skrev, at man forventede, at forvirringen vedrørende sagen ville blive løst hurtigt og på gennemskuelig vis.

Ifølge mediet Marketing Week var virksomhedernes kritik et tegn på, at de er blevet mere villige til at tage et etisk standpunkt for at beskytte deres omdømme.

På den anden side har de selvsamme virksomheder været tavse i forbindelse med gentagne sager om overtrædelser af menneskerettighederne i Qatar - sager, der direkte knytter sig til landets VM-forberedelser forud for slutrunden i 2022.

”Det klinger hult, hvis man siger, ”vi gør så og så meget godt”, men derimod handler på en måde, der strider imod det. Der er ikke harmoni mellem det, virksomhederne gerne vil stå for, og den måde som virksomhederne handler på anno 2014,” siger Kenneth Cortsen, der forsker i sportsøkonomi ved Aarhus Universitet.

”Når talen falder på multinationale virksomheder, kan en af forklaringerne på den manglende kritik af Qatar være, at eksempelvis Coca-Cola er en virksomhed, som skal have sine produkter distribueret overalt i verden. Det har været med til at skabe denne gigantiske virksomhed, som det jo er. Og så er det klart, at hvis man pludselig går imod værtskabet i en region som Mellemøsten, kan der være kommercielle interesser på spil,” siger han endvidere.

Hans pointe lyder valid. I en tid, da virksomheder markedsfører sig på at være socialt ansvarlige - såkaldt CSR (corporate social responsibility) - kan det virke paradoksalt, at de ikke har forholdt sig til problemstillingerne i Qatar, når både Amnesty International, det internationale fagforbund ITUC og Humans Rights Watch har kritiseret flere forhold, siden landet fik tildelt værtskabet i december 2010.

Ifølge ITUC anerkendte myndighederne i Qatar i 2013, at der var problemer med rettighederne for immigrantarbejdere, der hjælper med byggerierne af VM-stadionerne og infrastrukturen.

ITUC advarede i sin rapport, at op mod 4.000 arbejdere kunne dø, inden VM overhovedet blev sparket i gang i 2022.

I maj i år erkendte Qatar, at næsten 1.000 arbejdere var døde under VM-forberedelserne, og få måneder senere indrømmede man også at have tilbageholdt to britiske statsborgere, der arbejdede for at fremme menneskerettigheder.

I september i år kritiserede Amnesty International Qatar for at diskriminere kvinder, lægge beslag på ytringsfriheden og for at udnytte immigrantarbejdere.

Det er blot nogle eksempler på sager, der har været fremme, men som Fifa-partnere og sponsorer ikke har forholdt sig til, på trods af at de på deres hjemmesider fremhæver egne værdier og etiske standpunkter.

VM-sponsoren McDonald’s skriver bl.a. på sin hjemmeside, at alle aktiviteter ”foregår i overensstemmelse med de menneskerettigheder, der er nedfældet i FN’s Menneskerettighedskonvention”, og at man vil sikre, at medarbejdere kan arbejde ”fri for chikane, trusler og overgreb”.

Hvorfor er I tavse med hensyn til Qatars diskrimination af kvinder, manglende rettigheder for homoseksuelle, manglende arbejderrettigheder og dødsfald blandt arbejderne i forbindelse med opførelsen af VM-stadioner, når det strider imod jeres værdier?

”Naturligvis tager vi vores værdier seriøst, og vi har netop valgt en samarbejdspartner, som både har kompetencerne til at vurdere, hvor VM skal afholdes, og arbejder for alles rettigheder til at spille fodbold fri for diskriminering og fordomme - en holdning, der er i tråd med vores værdier om mangfoldighed og tolerance. Vi har med andre ord et tillidsforhold til Fifa som partner og beslutningstager. Det er klart, at når Fifas integritet så betvivles, giver det anledning til bekymring, og vi følger sagen nøje,” skriver McDonald’s Danmarks pressechef, Pia Tobberup, i en mail til jyllands-posten.dk.

Hun gør opmærksom på, at beslutninger om VM-sponsoratet og eventuelle fremtidige CSR-projekter i Qatar træffes af McDonald’s i USA og ikke i Danmark.

Ligesom McDonald’s er også Adidas og Coca-Cola blevet spurgt, hvorfor de kritiserer Fifa i bestikkelsessagen, men ikke Qatars brud på menneskerettigheder. De tre er blandt 14 virksomheder, der enten er partnere med Fifa eller sponsorer af VM.

”Som et af verdens mest inkluderende brands, værdsætter og hylder vi mangfoldighed. Vi tolererer ikke krænkelser af menneskerettigheder, intolerance eller diskrimination af nogen art i vores virksomhed, hvilket afspejles i den måde, vi opræder på - såvel globalt som lokalt. Det er et værdisæt, som alle vore partnere er bekendte med, herunder Fifa,” skriver Coca-Colas pressechef i Danmark, Mikael Bonde-Nielsen, i en mail.

Adidas’ PR-manager for den nordiske afdeling, Filip Göransson, svarer noget kortere:

”De nylige udtalelser fra Fifas uafhængige Etiske Komité er noget, Fifa kan kommentere på. Vi vil diskutere disse konklusioner internt med Fifa.”

Svarene kan måske virke undvigende eller fåmælte, og det er der en forklaring på.

”Virksomhedernes ansvar går stort set til, hvordan Fifa agerer, fordi Fifa er deres samarbejdspartner,” siger Anne Ellerup Nielsen, der er professor i blandt andet strategisk CSR ved Aarhus Universitet.

Det er dog ikke den eneste forklaring, for sagen er i det hele taget ”hyperkompleks”, mener Anne Ellerup Nielsen.

”Virksomhederne har også nogle dagsordener. De skal have det her til at køre. Selvom vi forbyder alt, hvad der hedder bestikkelse og korruption, så trives det i bedste velgående i visse lande. Nogle steder er det reglen snarere end undtagelsen at gøre brug af bestikkelse,” siger hun og forklarer, at en virksomhed sommetider bliver nødt til at ”gradbøje” sine værdier.

”Det er klart, at hvis man hele tiden skulle boykotte dem, som ikke har de samme standarder, som vi alle har, kunne man slet ikke navigere. Så bliver man handlingslammet,” siger hun, men tilføjer:

”Man behøver selvfølgelig ikke søge hen mod de lande, som decideret går imod menneskerettigheder, hvis man kan undgå det.”

Anne Ellerup Nielsen mener, at ”alarmklokkerne burde ringe” i virksomhederne, så snart organisationer som Amnesty International og ITUC kom på banen, men omvendt er sagen ikke ovre - virksomhederne kan stadig nå at gøre noget.

Hun nævner et boykot som en måde at protestere på, men det er ikke virksomhedernes eneste alternativ, hvis de ønsker at ændre på forholdene i et land som Qatar.

Virksomhederne kunne også udnytte situationen til at brande sig ved eksempelvis at iværksætte projekter og kampagner i det pågældende land for at fremme virksomhedens etiske standarder.

”Den kamp har de så ikke valgt lige nu - det betyder dog ikke, at de ikke vil gøre det senere,” siger hun.

Ifølge lektor Christa Thomsen, der er institutleder for Business Communication ved Aarhus Universitet, er der altid en række forhold, som virksomhederne skal tage højde for, inden de agerer og kommunikerer.

Det vigtigste for en virksomhed er profit for at overleve. Det og at overholde loven er den væsentligste ambition på ranglisten.

Dernæst følger punkter som at holde medarbejderne glade og tilfredse, og til sidst kommer overvejelser vedrørende etiske standpunkter og andre lignende good-will kampagner.

Har virksomhederne ansatte i Qatar eller omkringliggende regioner, skal virksomhederne desuden passe på med deres kritik af Qatar, da de skal beskytte medarbejdere og afdelinger i områderne, forklarer Christa Thomsen.

Mens Qatar indtil videre er fået fri for sponsorernes kritik, er Fifa efter længerevarende pres gået med til at offentliggøre ”passende dele” af den rapport, som forbundet indtil videre kun har offentliggjort et referat af.

Rapporten afdækker en række vidneudsagn og andre punkter i sagen om mulig korruption.

For nyligt opsagde chefefterforsker for Fifas Etiske Komité Michael Garcia sin stilling, fordi han var uenig i Fifas konklusioner, der stod i referatet, og som var draget ud fra hans rapport.