Anders Thomas Jensen: ”Jeg var et kvaj”
Dansk films hovedkraftværk er tilbage med en af sine sjældne egne film.
»Jeg fået fire børn, og jeg har mistet både min far og min mor. Jeg har fået hus og stationcar. Jeg er holdt med at drikke, jeg er holdt op med at ryge. Der er ikke noget, der ikke er på en anden måde, end da jeg begyndte.«
Sådan siger dansk films hovedkraftværk, Anders Thomas Jensen, i et interview til Jyllands-Posten.
Han har ikke instrueret i 10 år, men nu er han tilbage med en af sine sjældne egne film. ”Mænd og høns” er en syret komedie til hele 50 mio. kr. Den handler om to brødre, der drager til et isoleret ø-samfund for at møde deres biologiske far. Her møder de tre ukendte brødre, der i lighed med dem selv har læbe-ganespalte. Tvunget af omstændighederne skal de fem gutter leve sammen på faderens sanatorium, og det er ikke ukompliceret. Øboerne har levet uden for civilisationen hele deres liv, og det bærer deres adfærd præg af.
Under de gakkede udskejelser ligger en ny inderlighed i Anders Thomas Jensens univers, og filmen kan ses som forælderens håb om, at samfundet kan rumme alle – uanset hvor specielle og uperfekte menneskene er.
Selv har Anders Thomas Jensen haft sine vanskeligheder ved at finde vej i livet.
»Alle har jo problemer med deres fædre af en eller anden art, og jeg havde heller ikke et tæt forhold til min far. Han var der ikke, og der er faktisk ingen, der har fortalt mig, hvordan jeg skulle opføre mig. Min mor var sådan én, der lidt misforstod kærlighed. Det var aldrig mig, der gjorde noget galt. Jeg har selv skullet finde ud af, hvordan man opfører sig over for andre mennesker. Det er jeg stadig i gang med, og jeg forsøger at give det videre til mine børn.«
I dag føler han sig imidlertid på ret kurs.
»(…) pludselig står man i en vuggestue, og så går det op for én, at det nok helt basalt er en god idé for alle, at man tænker på hinanden. Lader være at være så egoistisk. Det er en naturlig rejse for alle, men min har været ekstrem. Jeg lavede virkelig ikke andet i mange år end at skrive og drikke mig fuldstændig i hegnet. Jeg tænkte ikke to timer frem. Jeg var et kvaj. Nu står jeg så der, hvor jeg er optaget af, hvad der skal ske med mine børn, og et opgør med forældre, der ikke er der længere.«
