Gammel forside FINANS

Rejs alene – sammen med andre

Der bliver flere og flere singler. Det kan ses på udbuddet af grupperejser for folk uden partner. Og det behøver hverken handle om dating eller druk at tage på singlerejse. Der er nemlig et hav af forskellige rejseformer for singler. Vi giver dig her nogle af de bedste, mest eksotiske og sjove singlerejser.

Artiklens øverste billede
På trods af at du får set det meste af Andalusien, så skal I under hele turen bo på samme hotel, hvilket betyder, du slipper for at skulle pakke ud mere end en enkelt gang. Foto: Any.colour.you.like/Flickr
Foto: Elena/Flickr

Kroatien uden børn

Hvis du foretrækker at holde ferie uden børn, så har stifterne af singlerejser til Kroatien Jan Skov og Winnie Skov måske det helt rigtige tilbud til dig. Her får du otte dage i området omkring den kroatiske by Komarna sammen med andre singler.

Turens første hele dag skal dog bruges et helt andet sted end Kroatien. Der står nemlig dagtur til Bosnien-Hercegovina på programmet. Her skal I på bustur væk fra Komarna og kysten. I stedet skal i køre langs Neretva-floden ind i de bosniske bjerge, hvor den katolske kultur gradvist bliver afløst af den muslimske. Dagen efter står den på kanotur, hvor du med garanti bliver våd. En anden stor oplevelse på turen er at se Kravica-vandfaldene. Efter en tætpakket start på ugen står femtedagen på afslapning. Her får du mulighed for at slappe af ved det rolige Komarna. Hvis du ikke har brug for at slappe af, er der i området fine muligheder for gåture.

Inden snuderne bliver vendt hjem mod København igen, skal I også lige nå at opleve Dubrovnik. Byen er kendt for sit studiemiljø, så der er liv i gaderne. Fra toppen af bymuren ses hele den gamle bydel i Dubrovnik, som muren indkapsler. På sidstedagen er der igen mulighed for afslapning inden kursen sættes mod lufthavnen i Split for at hoppe på et fly hjem.

Pris: 6.950 kr.

Arrangør: www.single-rejser-kroatien.dk

Dato: 8. juni – 15. juni 2016

Foto: Sophia-Fatima Freduden/Flickr

Nytårs-ferie i Tyskland

Hvis der ikke står noget skrevet i kalenderen omkring nytårsaften, kunne en nytårstur til Tyskland være løsningen. Fra den 30. december til 1. januar bliver der holdt nytårsferie og fest på Hotel Heidehof i udkanten af Rendsburg – 20 minutter fra Kiel. Hotellet er firstjernet og har en masse muligheder for afslapning. Her er både spa, sauna og dampbad, så du kan få ladet batterierne op inden nytårsfesten d. 31. Nytårsaften er der nytårs-buffet og derefter musik og dans for alle pengene. Så hvis du vil med til nytårsfesten, skal du huske at pakke festtøjet med i kufferten. Fra hotellet er der mulighed for vandre- og cykelture, hvis frisk luft er nødvendigt dagen derpå. Turen til Tyskland sker med bus. Stifteren af Frich Rejser, der arrangerer turen, hedder Nancy Frich. Hun blev alene i 2003 og oplevede, hvor svært det var at deltage i rejser og aktiviteter som enlig. Derfor tog hun sagen i egen hånd og begyndte at arrangere rejser for singler. Efter en vellykket jomfru-tur med stor opbakning begyndte Nancy at lave flere og flere rejser.

Pris: 2.495 kr. per person

Arrangør: www.frichrejser.dk

Dato: 30. december 2015 – 1. januar 2016

Foto: Anssi Koskinen/Flickr

Mountainbike-ferie på Lanzarote

På sports-øen Lanzarote arrangerer singleture.dk en uge med fuld af fart over feltet. Sammen med andre singler skal i cykle Lanzarote tynd. Turen er for begyndere og let øvede, så alle kan være med. Turens instruktør er den tidligere Tour de France-deltager John Carlsen, så du er i trygge hænder hele turen igennem. John Carlsen vil lære dig at indstille cyklen korrekt, køre op og ned ad bakker, få en rigtig bremseteknik, ligesom han vil lære dig, hvordan du bedst kommunikerer på cyklen. Du vil med andre ord blive klædt på til en uge med mange kilometers cykling. Efter den første dag med korte ture skal I på andendagen køre en tur på 30 kilometer, hvor i skal til byen Farmara og smage den lokale kaffe. Hver dag er der mulighed for at tilpasse turene til dit eget niveau. På sidstedagen går turen igen til Famara, men denne gang er det op ad områdets små vulkanbjerge, hvor I får testet det, I har øvet jer på i løbet af ugen. Hvis du ikke gider cykle hele tiden, kan du også lave andre aktiviteter så som at ro kajak, spille tennis, beachvolley eller tage på udflugter. At der er mange aktiviter, er ikke så underligt, for i skal nemlig bo på Club La Santa Sport.

Pris: Endnu ikke annonceret

Arrangør: www.singleture.dk

Dato: 22.-29. april 2016

Det enorme badeland Tropical Island ligger blot en times kørsel væk fra Berlin. Foto: Tropical island

Forårstur til Tyskland for forældre

Er du i den situation, at du har en lille person, der også vil have noget at sige i forhold til, hvor ferien skal gå hen, så er her måske løsningen. En firedags forårstur til Tropical Island – Europas største ”regnskov”. Badelandet er 4.000 kvadratmeter og giver perfekte muligheder for at lege med dit barn. Her er masser af strande, swimmingpools og restauranter, hvor I kan få kvalitetstid sammen. Samtidig er i afsted med en gruppe andre singleforældre, der med garanti gør oplevelsen mere social.

Så mens børnene leger i vandrutsjebanerne, kan i sidde i det varme spabad og nyde en kold forfriskning fra den nærliggende bar. Tropical Island ligger kun 60 kilometer fra Berlin, så der er mulighed for at kombinere leg og vandpjask med et besøg i en af Europas mest hippe hovedstæder. Sidste dag på turen er der således mulighed for at gå rundt og mærke Berlins unikke atmosfære. Turen starter i København, hvor man tager en bus til Gedser for at tage med færgen til Rostock og videre mod Berlin og Tropical Island.

Pris: 3.099 kr. for voksne/ 2.599 kr. for børn under 14 år.

Arrangør: www.single-rejser.dk

Dato: 19.-22. marts 2016

Foto: Any.colour.you.like/Flickr

Andalusisk eventyr for ældre

Er single over 50 år, og kan du lide den sydlige del af Spanien, er det her rejsen for dig. 

Sammen med en gruppe andre seniorer kan du komme på en otte dages tur gennem det pæne Andalusien. Turen går over byerne Sevilla, Córdoba, Granada, Alhambra og Malaga. 

På trods af at du får set det meste af Andalusien, så skal I under hele turen bo på samme hotel, hvilket betyder, du slipper for at skulle pakke ud mere end en enkelt gang. 

Efter den første dag er gået med at se Dolmen de Menga, som er Spaniens ældste bygning, går turen til Europas engang største by Cordoba. Her vil en lokal guide på en byvandring i byens velbevarede og historiske centrum vise rundt. Dagen efter går turen til Spaniens første renæssancedomkirke i Granada. I Malaga skal i gå i den kendte bydreng Picassos fodspor. 

I Sevilla skal I besøge verdens største gotiske domkirke, der har en prominent herre begravet. Det er nemlig her, Christoffer Columbus ligger begravet. På sidstedagen står den på udflugt til bjergområdet La Axarqía øst for Malaga. 

Pris: 9.580 kr. 

Arrangør: www.single-rejser.dk

Dato: 9-16. marts 2016      

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.