»Flygt ikke, jeg dræber dig ikke,« sagde terroristen til ham
Terror: Benjamin Cazenoves overlevede massakren på Le Bataclan ved at skjule sig på toilettet. Her hørte han skrigene, skuddene – og stilheden. I dag tjekker han fortsat for flugtveje overalt, men kritiserer Frankrigs beslutning om at sende mere politi i gaderne og advarer Danmark imod at gå i samme retning.
PARIS — Folk omkring ham begyndte at falde. Nogle sårede. Nogle døde.
Bølgen af mennesker, der pludselig væltede omkuld, tog Benjamin Cazenoves, 34 år, med sig ned på gulvet.
Da han satte sig op, stod to unge mænd med kalasjnikover og skød løs få meter fra ham. Pludselig gik tiden i stå. Lydene hørte op.
»I et sekund havde jeg fornemmelsen af at være alene…

