Dansk Folkeparti vil have advokater smidt ud af Flygtningenævnet

Dansk Folkeparti lægger op til lidt af en udrensning i Flygtningenævnet.

Før valget bebudede både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, at Dansk Flygtningehjælp – en privat interesseorganisation, der kæmper flygtninges sag – ikke længere skal have mulighed for at udpege medlemmer til Flygtningenævnet, der er en domstolslignende øverste instans i asylsager.

Det er dog endnu ikke omsat til et lovforslag, hvilket har fået Dansk Folkeparti til at miste tålmodigheden.

Partiet har derfor fremsat et beslutningsforslag, der skal behandles i Folketinget den 18. maj, og som går et skridt videre: Udover Dansk Flygtningehjælp skal også Advokatrådet miste sin ret til at udpege medlemmer.

Martin Henriksen, Dansk Folkepartis udlændingeordfører, peger på, at der er tale om interesseorganisationer.

»Vi synes ikke, at der skal være private særinteresser blandet ind i, hvem der skal have opholdstilladelser på asylområdet og i afgørelser, som kan ændre ved hele Danmarks asylpolitik. Derfor lægger vi op til at lave et rent snit, hvor det er staten, og ikke private organisationer, der udpeger folk til at sidde i Flygtningenævnet,« siger Martin Henriksen.

Fem medlemmer i dag

Flygtningenævnet består af mere end hundrede personer. Der sidder dog kun fem, når en afgørelse træffes. Her er den ene en dommer, én er udpeget af Justitsministeriet, én af Udenrigsministeriet, én af Advokatrådet og én af Dansk Flygtningehjælp.

Nuværende integrationsminister Inger Støjberg udtrykte før valget bekymring over Dansk Flygtningehjælps indflydelse på afgørelserne og pegede på, at Flygtningenævnet i 2013 foretog en praksisændring, som udvidede adgangen til asyl for personer fra bestemte områder af Syrien. Martin Henriksen mener, at både flygtningehjælpen og Advokatrådet tager udgangspunkt i asylsøgernes interesser, og at der er en risiko for, at den dagsorden bliver båret med ind i nævnet. Han henviser bl.a. til, at Advokatrådet kritiserede regeringens planer om at udskyde retten til familiesammenføring i tre år for visse grupper af flygtninge.

»Der har været nogle udmeldinger fra Advokatrådet, hvoraf det fremgår, at det forstår opgaven sådan, at førsteformålet er at varetage flygtningenes interesser og rettigheder. Da mener jeg bare, at der også er et hensyn at tage til staten som helhed,« siger Martin Henriksen.

Advokatrådet har ikke ønsket at kommentere kritikken, mens Dansk Flygtningehjælp tidligere har afvist, at man kompromitterer nævnets uafhængighed, idet der kun udpeges personer, som ikke er ansat i Dansk Flygtningehjælp.

R: Bind for øjnene

Den daværende VK-regering afskar i 2002 Dansk Flygtningehjælps adgang til at udpege medlemmer til Flygtningenævnet, mens De Radikale som en del af den forrige regering genindsatte flygtningehjælpen i 2013.

De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, tager da også afstand fra beslutningsforslaget.

»Vi skal selvfølgelig have flygtningehjælpen med i nævnet, for det er dem, der ved allermest om forholdene på jorden blandt de mennesker, der træffes afgørelse om. Ligesom Advokatrådet er dem, der ved meget om de flygtninge, der ender i Danmark. Når nogle partier ønsker dem ud af nævnet, vidner det om, at de ikke ønsker at tage virkeligheden med ind i afgørelserne. De vil åbenbart hellere afgøre med bind for øjnene. Det er så trist,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Peter Starup, lektor i udlændingeret ved Syddansk Universitet, kender ikke til undersøgelser af en eventuel sammenhæng mellem nævnets sammensætning og de afgørelser, der bliver truffet. Udgangspunktet er, at medlemmerne af Flygtningenævnet er valgt ud fra deres sagkundskab, og ikke deres politiske holdninger, men han vil omvendt ikke udelukke, at det politiske kan spille ind i et eller andet omfang.

Hverken De Konservative eller Venstre har taget stilling til, om de vil stemme for, at både Dansk Flygtningehjælp og Advokatrådet skal ud af Flygtningenævnet.