Global

Tysk prins forsøgte at dræbe Hitler: Nu kæmper barnebarn om familieejendommen

Han hævder, at nazisterne stjal hans bedstefars grund. Nu fører nye spor i sagen til retssag.

Hitler under en ceremoni i Wien i 1938. 
Foto: AP Photo

Prins Friedrich zu Solms-Baruth den tredje havde under Anden Verdenskrig et mål: han ville myrde Adolf Hitler. Han var en af hjernerne bag Operation Valkyrie, hvor en bombe blev placeret under et bord, som de vidste, at Adolf Hitler ville sidde ved.

Missionen gik dog galt, og diktatoren slap med en skadet trommehinde.

Prinsen blev senere fanget, tortureret og frataget sin 17.000 hektar store grund. Nu kæmper hans barnebarn for at få grunden tilbage ved en forestående retssag.

Det skriver Bloomberg.

Barnebarnet, der også bærer navnet Friedrich zu Solms-Baruth, hævder, at nazisterne tvang familien til at opgive ejendommen. Tyske embedsmænd har tidligere sagt, at overdragelsen af ejendommen skete under kommunistisk styre, og derfor fortsætter beslaglæggelsen upåvirket.

Men nu har nye spor genoplivet sagen på tærsklen til 75-års jubilæet for Operation Valkyrie. En kemisk analyse af blæk på papirarbejde, der knytter sig til grunden, hævder barnebarnet Friedrich zu Solms-Baruth, er nye beviser for, at nazi-regimet tvang hans bedstefar til at overdrage grunden.

»Jeg blev opdraget med det formål og min fars instruktion til at gennemføre en retsag, hvis Tyskland nogensinde blev genforenet. Han troede aldrig, at han skulle opleve den dag, og da det skete, begyndte han straks retssagen,« siger barnebarnet til Bloomberg.

En talskvinde, der står for sagen ved domstolen i Leipzig, har ikke ønsket at kommentere på den ventende retssag. Det har heller ikke været muligt for Bloomberg at få en kommentar fra det tyske finansministerium.

Sagen er blot en af de sager, der viser, hvordan Tyskland stadig kæmper med konsekvenserne fra Hitlers regime. Siden krigens afslutning har landet udbetalt mere end to mia. euro til ofre i Østtyskland, der mistede ejendomme til nazisterne.

»Tallene vi snakker om, kan være astronomisk store. Det er nu blevet en meget større sag end blot at få oprejsning på vegne af min bedstefar,« siger barnebarnet til Bloomberg.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS Energisektoren, hvor vi ser på den næste generation af atomkraftreaktorer, som har potentialet til at blive et stort eksporteventyr for Danmark
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også