Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nordkorea har opdaget det første mulige coronatilfælde

Det "ondsindede virus" kan være kommet ind i landet via en hjemvendt afhopper fra Kaesong, siger Kim Jong-un.

Corona rammer verden
Da nordkoreanske veteraner lørdag deltog i en ceremoni var det med masker - dog skal man være opmærksom på, at masker skal dække både mund og næse for at være effektiv. Foto: KIM Won Jin / AFP)

Nordkorea har indberettet sit første mulige tilfælde af covid-19.

Der er tale om en afhopper, som vendte tilbage til landet 19. juli efter tre år i Sydkorea.

Det rapporterer det statslige nyhedsbureau KCNA søndag.

Hvis det bliver bekræftet, at personen er smittet med coronavirus, vil det være det første virustilfælde, som officielt er blevet anerkendt af de nordkoreanske myndigheder.

Hidtil har myndighederne afvist, at der skulle være nogen bekræftede tilfælde af coronavirus i Nordkorea.

Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, indkaldte lørdag til et krisemøde i det kommunistiske partis magtfulde politbureau. På dagsordenen var ”en nødsituation”, der havde fundet sted i grænsebyen Kaesong i Nordhwanghae-provinsen i den sydlige del af landet.

Kim erklærede nødretstilstand og pålagde Kaesong at gå i lockdown.

- Det er en kritisk situation, hvor der kan være tale om, at det ondsindede virus er kommet ind i landet, udtaler lederen ifølge KCNA.

KCNA rapporterer, at en person, der deserterede til Sydkorea for tre år siden, vendte tilbage til Nordkorea over grænsen tidligere i juli med symptomer, der peger på covid-19.

- Der er sket en katastrofe i byen Kaesong, hvor en afhopper, der tog mod syd for tre år siden, mistænkes for at være smittet med det ondsindede virus. Personen vendte tilbage 19. juli efter ulovligt at have krydset grænsen, rapporterer KCNA.

Nordkorea har modtaget tusindvis af coronavirustest fra Rusland og andre lande og har indført strenge grænserestriktioner.

Mange tusinde mennesker har været sat i karantæne i Nordkorea under pandemien, men for nylig blev restriktionerne ophævet.

I de seneste uger har Nordkorea desuden intensiveret sin kritik af afhoppere til Sydkorea, som de nordkoreanske myndigheder har kaldt ”menneskeligt afskum”.

BRANCHENYT
Læs også