Global

Vestager mener Apple bryder regler på digitalt musikmarked

Apple mener, at Spotifys globale succes beviser, at EU-Kommissionen har uret i, at Apple er for dominerende.

Artiklens øverste billede
Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, åbner ny sag mod Apple for at være for dominerende på musik-streaming.

EU-Kommissionen åbner en konkurrencesag mod Apple for misbrug af techvirksomhedens dominerende position på markedet for streaming af musik.

Det meddeler EU-kommissær for konkurrence Margrethe Vestager i en pressemeddelelse fredag.

- Ved at fastsætte strikse regler i App Store til ulempe for konkurrerende udbydere fratager Apple brugere af billigere tjenester et valg og forvrænger konkurrencen, siger Vestager.

Kommissionen har set nærmere på Apples krav om, at techgigantens eget betalingssystem IAP skal benyttes af konkurrerende udbydere, når de gennem deres egne apps tilbyder betalt indhold.

Sagen udspringer af en klage fra den svenske streamingtjeneste Spotify.

Apple opkræver konkurrerende appudviklere et kommissionsgebyr på 30 procent af alle abonnementer, der er købt gennem IAP.

Regningen for dette sendes videre til brugerne. Det har EU-Kommissionens undersøgelse vist.

Kommissionen løfter også pegefingeren mod Apple-regler, der forhindrer konkurrenter i at oplyse brugerne om, at deres tjenester kan findes billigere på en anden måde.

Eksempelvis må Spotify ikke via en iPhone henvise til deres egen hjemmeside eller andre steder, hvor udbyderens tjenester kan findes.

- Vi kan købe ind, tilgå nyheder, musik og film via apps i stedet for at besøge hjemmesider. Vores foreløbige undersøgelse viser, at Apple er gatekeeper for brugere af iPhones og iPads gennem App Store, siger Vestager.

Der er tale om en foreløbig undersøgelse. Den har Apple nu mulighed for at svare på. Apple får tilsendt de dokumenter, som EU-Kommissionen har baseret sin konklusion på.

I en udtalelse fredag konstaterer Apple, at Spotify har klaret sig godt globalt. På trods af Apples betingelser.

- Spotify er blevet den største udbyder af musikabonnementer i verden. Vi er stolte af den rolle, som vi har spillet i det, siger Apple ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Apple mener, at Spotify ønsker alle fordelene ved App store, men ønsker ”ikke at betale noget som helst for det”.

- Kommissionens argument på Spotifys vegne er det modsatte af fair konkurrence, siger Apple.

EU-Kommissionen understreger, at en foreløbig konklusion ikke siger noget om, hvor sagen måtte ende.

/ritzau/

ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.