Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Da the gig economy tabte slaget mod corona

At en virus kunne få et Danmark så voldsomt i knæ på så kort tid, kom nok bag på de fleste. For vi burde erhvervsmæssigt sagtens kunne håndtere dette.

Corona rammer verden

Da coronaepidemien for nogle uger siden tog til, og vi blev beordret til at arbejde hjemmefra, var der ikke mange nervøse miner at spore.

Naturligvis irriterende, at man skulle arbejde fra stuen i stedet for kontoret, og måske lidt bøvlet lige at skulle sætte hjemmearbejdspladsen op med dertilhørende webcam til videomøderne. Men så var vi også i gang.

Som et af de mest digitale samfund i verden, og med en befolkning der i den grad er online, burde Danmark netop være klar til en remote arbejdsdag uden effektivitetstab. For vi har om nogen omfavnet the gig economy.

83 pct. af medarbejderne har i dag fleksible arbejdstider, 61 pct. af virksomhederne tilbyder hjemmearbejdspladser, og 15.000 af it-branchens 91.000 ansatte er i dag løstansatte. Så alle data pegede på, at vi var klar til at håndtere den fleksible og digitale hverdag, der kendetegner fremtidens distribuerede arbejdsplads.

Et samfund der gik i stå

Nu, godt 14 dage efter at mange af os blev beordret hjem, må vi dog erkende, at samfundet slet ikke har været klar til at gå rent online og arbejde distribueret. Faktisk er erhvervslivet ikke bare gået i stå, men nærmest brudt sammen på få uger.

76,7 pct. virksomhederne forventer nu en nedgang i ordrer og omsætning for resten af 2020. Og det giver akutte problemer, som virksomhederne skal forholde sig til.

Da ansøgningsprocessen for lønkompensation åbnede, var der på under et døgn 4.690 virksomheder, der havde måtte søge om dette. Over en tredjedel af virksomhederne forventer nu fyringer – og ledighedskøen er på under en måned steget med 50.000.

Skal vi for alvor tage det næste skridt, og træde ind i den digitale tidsalder, hvor ting som en coronaepidemi ikke også bliver en forretningskrise, skal vi dog turde blive mere autonome og asynkrone.

Samtidig fortæller 29 pct. af virksomhederne, at de kun har likviditet til at overleve to måneder mere.

Vi står med andre ord ikke bare og kigger ind i en pandemi, men også ind i en erhvervs- og samfundsmæssig krise, der i voldsomhed kan ende med at overgå de seneste finanskriser med længder.

Vi tabte slaget, men ikke krigen

At en virus kunne få et Danmark så voldsomt i knæ på så kort tid, kom nok bag på de fleste. For vi burde erhvervsmæssigt sagtens kunne håndtere dette.

Men måske tabte vi i første omgang erhvervsslaget mod coronaen, fordi vi i høj grad fortsatte med at arbejde, som vi plejede at gøre. For vi kopierede blot vores fysiske arbejdsgange og vaner over på digitale platforme, og blev så overrasket over, at det ikke virkede optimalt online.

I langt de fleste virksomheder kan man i dag håndtere de eksisterende arbejdsopgaver online. Man har adgang til de væsentlige systemer, kan afholde online møder og i det store hele håndtere hverdagen. Og det er nok her, vi står lige nu: I en form for mindre effektiv online kopi af vores daglige fysiske kontor.

Skal vi for alvor tage det næste skridt, og træde ind i den digitale tidsalder, hvor ting som en coronaepidemi ikke også bliver en forretningskrise, skal vi dog turde blive mere autonome og asynkrone.

Ellers ender vi med at tabe krigen, og går direkte ind i en ny finanskrise.

En ny autonom virkelighed

For at tage digitaliseringens muligheder til os og reelt øge produktiviteten, skal vi også acceptere en større medarbejdermæssig frihed.

Vi skal turde vurdere folk på, hvad de producerer, og ikke hvordan de producerer. Om de er med til et fælles møde, må ikke være afgørende eller et udtryk for effektivitet. Tværtimod.

På næsten alle møder, også dem online, vil det typisk være de udadvendte og mere talende personer, der driver agendaen, mens de introverte ikke bliver hørt.

Hvis man i stedet for at afholde et møde, bad folk om at fokusere på det samme og på samme tid – og så byde ind med ideer, indsigt og vurderinger indenfor et bestemt tidsrum, kunne alle bidrage mere effektivt til en løsning.

Nogen ville nemlig bruge tiden til at tale med andre om løsningen, mens andre vil få de bedste tanker på gåturen, eller mens de fordybede sig i data fra et website.

En anden ting, man også bør arbejde med, er kunsten at overlevere. Noget af det, der koster mest tid, er sjældent ens egen produktion og effektivitet, men den tid det tager at koordinere og videregive ting til andre i organisationen. Der ligger derfor et kæmpe produktivitetsløft, hvis man optimerer netop dette.

En simpel ting kunne være, at man til online-møder havde et delt og åbent dokument, hvor alle kan se, hvad der bliver skrevet, mens det sker – og på den måde stå inde for, hvad man er blevet enig om.

Den asynkrone arbejdsplads bliver fremtiden

Skal vi for alvor drage nytte af et digitalt samfund, kræver det, at vi lægger de fysiske kontorvaner bag os og datidens ledelsesmindset, hvor vi skulle se vores ansatte for at føle os sikre på, at der bliver arbejdet.

Vi skal stræbe efter en asynkron arbejdsdag, hvor opgaver og mål er klart kommunikeret, og hvor folk kobler på, når de kan og vil. Her skal virksomhederne sikre en enorm autonomi, hvor medarbejderne selv styrer og planlægger deres arbejdsdag, og hvor vi måler på output fremfor input.

Vi skal tilbage til et mode af kontinuum, som er den måde mennesket har overlevet på i årtusinder, indtil vi opfandt fabrikkerne og en 37 timers arbejdsuge.

Gør vi det, vil vi ikke igen skulle se ind i en erhvervsmæssig afgrund efter bare 14 dage med hjemmearbejdspladser, men i stedet bevæge os ind i fremtidens agile arbejdsplads.

BRANCHENYT
Læs også