Salg af landbrugsjord og skat

Landsskatteretten har i en ny afgørelse slået fast, at salg af byggegrunde udstykket fra landbrugsjord, skal pålægges moms, hvis jorden forud for salget har været anvendt i en momspligtig landbrugsvirksomhed. Afgørelsen indebærer, at salg af en byggegrund er momspligtigt, når grunden frem til salget er indgået som et aktiv i en momspligtig virksomhed.

Salg af byggegrunde har været omfattet af momspligt siden 2011. Byggegrunde er i momsreglerne defineret som ubebyggede arealer, der er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger. Ved salg af en grund afhænger momspligten derfor af, om det efter en lokalplan mv. er muligt at opføre en bygning på grunden.

Sælgeren af en byggegrund skal kun betale moms, hvis han driver selvstændig økonomisk virksomhed, og salget af ejendommen sker inden for rammerne af denne virksomhed. Denne betingelse er opfyldt, hvis sælgeren driver kommerciel handelsvirksomhed med køb og salg af ejendomme. Betingelsen er også opfyldt, hvis sælgeren aktivt har taget skridt mod at udnytte ejendommen kommercielt.

Ifølge den nye afgørelse fra Landsskatteretten skal der også mere generelt opkræves moms ved salg af en byggegrund, hvis grunden er indgået som et aktiv i en momspligtig virksomhed.

Sagen vedrørte en landmand, som i 2007 havde købt en landbrugsejendom. Ejendommen omfattede et areal på cirka 7.500 kvm med et nedlagt landbrug. Landmanden rev de forfaldne bygninger på ejendommen ned, og udgifterne til nedrivningen blev behandlet som en udgift i landbrugsvirksomheden. Den tidligere bebyggede parcel på 4.500 kvm henlå herefter ubenyttet, mens det øvrige areal på ca. 3.000 kvm blev dyrket som landbrugsjord.

Ejendommen var omfattet af landbrugspligt. Ved en ny lokalplan var området imidlertid blevet udlagt til boligbebyggelse, sådan at landbrugspligten ville blive ophævet i forbindelse med en udstykning af ejendommen.

Landmanden ønskede nu at sælge delarealet på de 7.500 kvm. Salget ville ske betinget af udstykning af dette delareal, sådan at køber herefter kunne opføre nye bygninger på arealet eller eventuelt videresælge mindre byggegrunde til opførelse af tæt-lav bebyggelse.

Skat fastslog i et bindende svar, at delarealet var en byggegrund. Skat fastslog desuden, at landmanden drev momspligtig landbrugsvirksomhed, og at grunden indgik i denne virksomhed. Ejendommen tilhørte dermed ikke landmandens private formue. Da der herefter var tale om salg af en byggegrund, som var en del af landmandens momspligtige landbrugsvirksomhed, skulle salget af grunden pålægges moms.

Landmanden var uenig i Skats bindende svar og indbragte dette for Landsskatteretten. Skatteankestyrelsen, der forbereder sagerne for Landsskatteretten, indstillede her, at landmanden fik medhold i sin klage. Et flertal af Landsskatterettens medlemmer valgte dog at opretholde det bindende svar fra Skat. Flertallet på tre retsmedlemmer fastslog, at ejendommen var en byggegrund, da landbrugspligten ville blive ophævet i forbindelse med salget og den udstykning af grunden, der skulle ske i forbindelse hermed.

Ligesom Skat fandt flertallet desuden, at ejendommen indgik i den momspligtige landbrugsvirksomhed, og at landmanden dermed ville sælge ejendommen i sin egenskab af momspligtig person og ikke som privatperson.

Ét retsmedlem var enig med landmanden og stemte for at ændre det bindende svar. Efter dette retsmedlems opfattelse var salget af ejendommen nemlig ikke en del af den momspligtige virksomhed, men alene udtryk for landmandens almindelige formueforvaltning.

Advokat Peter Nordentoft, Bech-Bruun, skriver hver uge på Finans om aktuelle skattespørgsmål af betydning for erhvervsejendomsmarkedet.