Aktier

Aktienedturen fortsatte - årets gevinster fordampet

De amerikanske aktier fortsatte tirsdag nedturen med substantielle fald.

Artiklens øverste billede
Foto: AP/Richard Drew

Det brede S&P 500-indeks faldt med 1,8 pct., mens Dow Jones-indekset med blot 30 aktier i sig mistede 2,2 pct. Teknologitunge Nasdaq gik samtidig tilbage med 1,7 pct.

Med kursfaldene tirsdag er det amerikanske aktiemarked, målt på S&P 500, nu i minus for hele 2018 med 1,2 pct. Det skal sammenlignes med, at det brede marked omkring midten af september toppede med et plus på 9,6 pct. siden nytår. Dow Jones har samtidig også mistet 1,0 pct. siden årets start, mens Nasdaq nu alene er plus med 0,1 pct.

Mandagens udsalg, hvor S&P 500 mistede 1,7 pct., og Nasdaq tabte 3,0 pct., gik først og fremmest ud over teknologiaktierne, men tirsdag blev der trykket på salgsknapperne for det brede marked med minusser til sektorer som energi, finans, forbrug og industri.

- Vi ser en udvaskning i markedet. Når investorerne ser en svaghed, trykker de på salgsknappen, og det hele ryger ud, siger seniorstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen.

Han peger på, at effekten er accelereret på grund af ETF-handlen, som er vokset betydeligt de senere år, og i denne periode er der også ekstra salgspres fra de store investeringsfonde og hedgefonde efter et dårligt efterår.

- Men det er ikke velbegrundet, at aktiemarkedet nu ikke er steget i år. Kigger man på regnskaberne, så har det været et fantastisk år i USA. Man har samtidig en stærk økonomi. Markedet var nok nogle steder kommet lidt for langt frem for nogle af de mere risikofyldte aktiver, mens spørgsmålet er nu, hvornår investorerne vil stoppe op. Pulsen er så høj på markedet, at man ikke kan se, at aktierne er billige nu. De bør ikke ligge hernede, siger Danskes seniorstrateg.

Lars Skovgaard Andersen vurderer dog, at man skal helt hen til næste regnskabssæson i januar, før investorerne genvinder fodfæstet, men han mener ikke, man som investor bør sælge ud nu, hvis man ellers har den rette risikoprofil.

- Man skal være klar til rebounded, når det kommer.

På sektorfronten faldt energiaktierne mest i S&P 500 tirsdag, da de gik tilbage med 3,3 pct. Tirsdag genoptog olieprisen også sit prisfald med et minus på hele 6,0 pct.

Dernæst fulgte cyklisk forbrug, som mistede 2,2 pct., mens industri og finans begge tabte 2,1 pct.

It-aktierne, som har ligget bag kursfaldene siden toppen, og som udgør omkring 20 pct. af markedsværdien i S&P 500, mistede også 2,1 pct.

Ingen sektorer var i plus denne tirsdag.

Blandt selskaberne fortsatte Apple sit kursfald med et minus på 4,8 pct. Aktien er ramt af forlydender om, at selskabet har reduceret sine ordre på komponenter til de nye iPhone-modeller på grund af svag efterspørgsel.

Microsoft gik også tilbage tirsdag med et minus på 2,8 pct., mens Berkshire Hathaway mistede 3,3 pct. Amazon endte også i minus med 1,1 pct.

Facebook vendte dog mandagens minus på 5,7 pct. til et plus på 0,7 pct. tirsdag, og Nvidia, chipproducenten, stak også ud og steg med 3,0 pct. efter et løftet kursmål. Mandag faldt aktien Nvidia med 12,0 pct.

Der var også fokus på regnskabsaktuelle Target. Aktien faldt med 11,3 pct. og trak sine konkurrenter, herunder Costco og Walmart, med ned, da de mistede henholdsvis 4,1 og 2,7 pct.

Target skuffede med det sammenlignelige salg, den underliggende vækst, der ligesom indtjeningen var en spids under det ventede. Forventningerne fra dagligvarekæden til hele 2018 blev i regnskabet fastholdt, men også det var under analytikernes forventninger.

I bunden af S&P 500, og altså med en ringere udvikling end Target, lå L Brands, som faldt med 17,7 pct. Tøjkoncernen, som blandt andet ejer Victoria's Secret, skuffede investorerne, da man trods bedre end ventet indtjening og en godkendt prognose valgte at halvere udbyttebetalinger.

Byggemarkedskæden Lowe's faldt også. Det skyldtes en nedjustering af forventningerne og en skuffelse i vækstudviklingen. Lowe's mistede 5,7 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.