Fortsæt til indhold

Netcompany: DNB skruer op for sats på kursfald

Aktier
/ritzau/FINANS

Den norske kapitalforvalter DNB Asset Management har onsdag øget sin satsning på kursfald i Netcompany og har dermed skruet op for sin "short"-position til 0,60 pct. fra tidligere 0,51 pct.

Det fremgår af en indberetning torsdag fra Finanstilsynet.

Når en investor er short - eller går kort i - en aktie, låner investor aktierne af en aktionær med henblik på at sælge den på markedet. Det sker i håbet om kursfald, så aktien kan købes billigere tilbage og herefter afleveres til ejeren.

På den måde kan investor tjene differencen minus et gebyr for at låne aktien og eventuel kurtage ved handlerne.

Onsdag steg Netcompany 0,2 pct. til 271,20 kr.

Artiklens emner
DNB
Netcompany