Aktienedturen fortsatte i USA med meget kraftige fald

De amerikanske aktier tordnede mandag ned. Frygt for en global recession udløst af coronavirusset og et ekstra chok til markederne i form af en priskrig på olien mellem Suadi-Arabien og Rusland sendte en skræk i livet på investorerne.

Faldene var så kraftige mandag, at handelen med aktiefutures før markedsåbningen blev indstillet, fordi de faldt med mere end de tilladte 5 pct., og senere blev den ordinære handel også suspenderet i en periode på et kvarter som en nødbremse, da de toneangivende indeks faldt med 7 pct.

Da handelen blev genoptaget krøb aktierne indledningsvist lidt opad, men faldt igen tilbage, og det brede S&P 500-indeks sluttede endnu længere nede med et minus på 7,6 pct. Teknologitunge Nasdaq faldt desuden med 7,3 pct., mens Dow Jones smed mest med et minus på 7,8 pct.

- Dette er total panik, sagde Susan Schmidt, aktiechef hos Aviva Investors America, til Financial Times, samtidig med at hun vurderede aktieudsalgene som en overreaktion på virusudbruddet.

Aktiemarkedet er ikke faldet med så meget på en dag siden maj 2010, da markedet blev ramt af det såkaldte "flash crash".

Siden de seneste rekorder i aktiemarkedet - for knap tre uger siden - er S&P 500 nu faldet med knap 19 pct. Der er altså ikke langt til, at markedet officielt er et bjørnemarked med et minus fra toppen på 20 pct.

- Det 11-årige bullmarked er forbi, erklærede Peter Cecchini, chefstrateg hos Cantor Fitzgerald over for The Wall Street Journal, og pegede på at mange år med lave renter har forlænget aktiernes fremgang, mens markederne sidste år ignorerede varslet om recession, da rentekurven gik i minus.

- Den underliggende baggrund af skrøbelighed er årsagen til, at det er gået så stærkt. Når en boble udbygges i så lang tid, skal der ikke meget til at briste den.

Mandagens nedtur ramte ikke bare aktierne. Olieprisen var i frit fald og i løbet af dagen blev den i USA handlet i minus med mere end 33 pct. - det største fald siden Kuwait-krigen i 1991 - om end den sluttede med et minus på 25,2 pct. Nedturen for olien var udløst af, at Saudi-Arabien i weekenden varslede øget produktion og sænkede priserne. Det var et svar på, at Opec i sidste uge ikke kunne overbevise Rusland om at deltage i produktionsnedskæringer for at støtte prisen.

Olieprisens bratte fald var med til at kortslutte stemningen, og energisektoren, som i forvejen var i bearmarked i USA, faldt med hele 20,1 pct. I S&P 500 var der ikke mindre end 11 selskaber i oliesektoren, der tabte mere end 30 pct., og de helt store oliekæmper, Exxon Mobil og Chevron, faldt begge med 12,2 og 15,4 pct. Energisektoren i USA er nu 45 pct. fra sin seneste top.

Mandagens chok ramte også renterne. De skræmte investorer myldrede nemlig ind i det amerikanske obligationsmarked, hvor både den tiårige og den 30-årige statsobligation nåede rekordlave renter. Den tiårige rente var på et tidspunkt helt nede i 0,31 pct., mens den omkring aktiemarkedets lukning var faldet med 18 basispoint til 0,59 pct.

Det var med til at ramme bankaktierne hårdt. Når renterne falder, presses de på kerneindtjeningen fra renter på udlån, og samtidig signalerer de lavere renter en svagere økonomi forude, hvilket ikke er godt nyt for bankernes forretningsvolumener. Finanssektoren faldt derfor næstmest i S&P 500 med et minus på 10,9 pct., mens undergruppen af banker drattede 14,2 pct. Her var det USA's største bank, JPMorgan, som trak for i minusset med et fald på 13,6 pct., mens Bank of America smed 14,7 pct., og Ciritgroup tabte 16,2 pct.

Ikke en eneste sektor var i plus i S&P 500 mandag, hvor dagligvaresektoren og sundhed klarede sig bedst med fald på 4,4 og 5,2 pct., mens it-sektoren tabte 7,6 pct.

Apple var naturligvis det selskab, som trak mest ned medet minus på 7,9 pct., mens Microsoft tabte 6,8 pct. Udover bankerne bidrog Amazon også med et fald på 5,3 pct., mens Facebook mistede 6,4 pct., og Alphabet, som ejer Google, tabte 6,4 pct.