Aktier

Aktier/middag: DSV har fået Danske Bank på slæb

Danske Bank og DSV Panalpina stritter i hver deres retning torsdag middag, hvor der er en lille overvægt af C25-aktier klædt i rødt, uden at det dog forhindrer indekset i at vinde en smule.

- Vi tager lige en puster, men det er OK. Markedet har også haft nogle gode dage i den seneste tid, hvor det er kommet rigtigt godt igen, siger aktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.

C25-indekset stiger 0,2 pct. til 1232,09, og er steget næsten 2 pct. denne uge.

Danske Bank trækker ellers ned i det samlede regnskab med et fald på 1,8 pct. til 82,46 kr.

Prognosen for 2020 er til den gode side, men første kvartal var skæmmet af tab på udlån til blandt andet olieindustrien.

- Danske Banks regnskab var lidt blandet. Der var noget større nedskrivninger end ventet. På den anden side guider de også et resultat på mindst 3 mia., der, så vidt vi kan se, ligger noget over konsensus i markedet, siger Martin Munk.

Gennemsnitsestimatet blandt op til 19 analytikere inden regnskabet var et nettooverskud på lige under 2,1 mia. kr i år. Det fremgår af estimater indsamlet af Danske Bank

I første kvartal nedskrev banken dog massive 4,3 mia. kr. og bundlinjen blinkede derfor rødt med 1,3 mia. kr. Af nedskrivningerne var de 3,9 mia. relateret direkte til coronakrisen.

Med i bunden torsdag er også ISS, der falder 5 pct. til 99,62 kr. Der er ifølge Martin Munk umiddelbart ikke nyt fremme, og faldet hænger formentlig sammen med en markant opblomstring og en stigning på 10,5 pct. onsdag, hvor investorerne samlede servicekoncernens aktie op efter markante fald under coronakrisen. Siden nytår er ISS stadig faldet næsten 38 pct.

Blandt torsdagens vindere er DSV, der stiger 2,3 pct. til 708,60 kr. oven på sit kvartalsregnskab.

- DSV leverer lidt bedre end ventet, igen fristes man til at sige, og så kommer de med et omkostningsprogram oven i hatten. Så det er bestemt godkendt, siger Martin Munk.

DSV Panalpina vil på grund af udbruddet af coronavirus reducere omkostningerne med årligt 1,4 mia.

Med i toppen af eliteindekset er også Novozymes, der fortsætter også sin fremgang efter onsdagens regnskab. Enzymaktien stiger yderligere 2,4 pct. til 333,20 kr.

For Carlsberg har torsdagens handelsopdatering ikke haft større konsekvens for aktien, der stiger 0,3 pct. til 843,60 kr.

Coronakrisen ramte omsætningen og salgsmængderne hårdt hos den danske bryggerigigant i årets første kvartal, hvor særligt det store asiatiske marked oplevede store fald.

Carlsberg fik i første kvartal et omsætningsfald på 12 pct. og et dyk på 12,4 pct. organisk.

Salget på 12,95 mia. kr. er dog lidt bedre end analytikerestimatet på 12,8 mia. kr., og her er den positive overraskelse drevet af en bedre end ventet salgsudvikling i Asien og Østeuropa, mens Vesteuropa halter lidt.

Den islandske protesevirksomhed Össur har også aflagt regnskab for første kvartal, hvor prognosen fortsat er suspenderet som følge af usikkerheden relateret til virusudbruddet. Össur-aktien løftes med 1,3 pct. til 43,55 kr.

Fra børshusene er der kommet justeringer af blandt andet Sydbank, Nordea, GN Store Nord og Royal Unibrew.

Nordea får hævet sit kursmål til 62,67 kr. fra 59,11 kr. hos Danske Bank, og også OP Corporate Bank løfter sit kursmål til 48,48 kr. mod tidligere 44,75 kr., men sænker anbefalingen til "akkumuler" fra tidligere "køb". Aktien i Nordea stiger 0,6 pct. til 44,48 kr.

Finanshuset Kepler Cheuvreux løfter sit kursmål for Unibrew til 570 kr. fra 500 kr. Bryggeriaktien stiger 1,3 pct. til 509,60 kr.

Sydbank får hævet sit kursmål hos Handelsbanken, som nu sigter efter 120 kr. mod tidligere 105 kr for aktien. Aktien falder dog 0,7 pct. til 113,20 kr.

Onsdagens regnskab fra GN fortsætter med at tynge aktien, der falder 1,4 pct. til 310,70 kr. oven i et minus på 6,2 pct. onsdag. Handelsbanken har skåret kursmålet for aktien til 320 kr. fra 340 kr., mens anbefalingen sænkes til "hold" mod tidligere "køb".

Modsat har Kepler Cheuvreux løftet sit kursmål for GN til 340 kr. fra 310 kr. og gentaget sin positive anbefaling "køb".

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.