Aktier

Europa/middag: Chokmelding fra Shell trykker markedet

Der trædes vande på de europæiske børser torsdag, hvor euforien over onsdagens positive resultater med amerikanske Gileads middel til behandling af coronavirus virker til at have fortaget sig.

Sløje europæiske nøgletal og opsigtsvækkende meldinger fra Shell trykker stemningen. Desuden er markedet gået i venteposition op til eftermiddagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank.

Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks falder 0,1 pct. med Shell som en tung klods om benet. Oliekæmpen dykker 6,1 pct., efter for første gang siden Anden Verdenskrig at have skåret sit udbytte.

Olieselskabet udbetaler i stedet 16 amerikanske cent per aktie mod tidligere omkring 45 amerikanske cent per aktie.

Også fra Norge er der kommet skidt nyt om sektoren, dog med DNB som budbringer. Norges største bank nedskrev i første kvartal for i alt 5771 mio. norske kr. mod 316 mio. norske kr. i samme periode året forinden. Omkring 45 pct. af nedskrivningerne relaterer sig til olie- og offshoreindustrien, oplyser banken.

Overskuddet for kvartalet landede på 4 mia. norske kr., hvilket var et betydeligt fald fra de 7,6 mia. norske kr., banken tjente i første kvartal af 2019.

DNB falder 1,1 pct. til 123 norske kr.

I Finland stiger netværksproducenten Nokia trods en nedjustering af forventningerne til 2020. Selskabet venter nu et overskud per aktie på 0,23-0,25 euro, men det skræmmer ikke analytikere, der på forhånd estimerede et resultat på 0,24 euro.

Nokia kan desuden fortælle, at det som eneste udenlandske selskab har fået del i en ordre på 5G netværk til China Unicom. Det sker som tredjestørste leverandør efter kinesiske Huawei og ZTE, rapporterer Reuters.

I Frankrig falder Société Générale med 5,6 pct., efter præsentationen af et underskud på 326 mio. euro - svarende til 2,4 mia. kr. - i årets første kvartal.

Nedskrivninger på 820 mio. euro belastede resultatet.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.