Aktier

Aktier i Asien: Kun kinesiske aktier har fundet melodien fra ugens start

De asiatiske aktier har svært ved at finde ud af starthullerne mandag, hvor en stigning i globale coronavirus-ramte hænger over de finansielle markeder, mens investorerne afventer bestræbelser i EU og USA for at få strikket nye finanspolitiske stimuluspakker sammen til bekæmpelse af pandemien.

I USA er kongressen klar til at begynde at debattere en ny hjælpepakke i indeværende uge, og i Bruxelles har weekendens marathon-forhandlinger endnu ikke givet et resultat. Men alene forhandlingernes længde indikerer, at viljen er til stede.

- EU's regeringschefers engagement i at forlænge forhandlingerne og rapporter om genoptagelse af forhandlingerne, hvis der ikke opnås enighed i dag, viser ønsket om at få en genopretningsfond i en eller anden form, siger analytiker Tapas Strickland fra NAB i Sydney til Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien-Stillehavet uden for Japan falder 0,2 pct., mens de store amerikanske aktieindeksfutures viger 0,3 pct.

I Tokyo er det toneangivende Nikkei 225-indeks uændret, mens det bredere Topix-indeks stiger 0,1 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er til gengæld i hopla, idet både Shanghai Composite og CSI 300 øger 2,6 pct.

Hongkongs aktiemarked ligger samtidig med et lidt mere beskeden stigning på 0,4 pct. målt på Hang Seng-indekset.

På de øvrige børser følger investorerne den positive tendens. Kospi-indekset i Seoul viger 0,1 pct., Taiwans Taiex-indeks ligger med et minus på 0,2 pct., og Singapores Strait Times-indeks falder 0,4 pct.

Australiens ASX-indeks lukker samtidig med et minus på 0,6 pct.

Læs også
Top job