Aktier

Aktier i Asien: Tokyo med store kursfald i generelt småsure markeder

De asiatiske aktiemarkeder er blandede fredag, hvor især de japanske investorer er stærkt negative.

Torsdagens stærkt negative økonomiske data fra USA og stigende globale covid-19-tilfælde tynger stemningen til trods for en stærk amerikansk tech-indtjening og tegn på fremstillingsfremgang i både Kina og Japan.

- Vi ser nogle foreløbige tegn på en forbedring i den globale handelsstrøm, når økonomier genåbnes, men overhænget fra recessionen i den udviklede verden og stigende infektionsrater er et slags fokus for investorer i øjeblikket, siger seniorøkonom Ryan Felsman fra Commsec i Sydney til Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan viger 0,2 pct., mens de store amerikanske indeksfutures peger på stigninger på 0,3-1,0 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

På børsen i Tokyo falder det toneangivende Nikkei 225-indeks 2,2 pct., og det bredere Topix-indeks falder 2,1 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er tilbageholdende, idet Shanghai Composite viger 0,1 pct., mens CSI 300 øger 0,1 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks ligger samtidig med en stigning på 0,2 pct.

På de øvrige børser følger investorerne den negative tendens. Kospi-indekset i Seoul falder 0,2 pct., og Taiwans Taiex-indeks ligger med et minus på 0,3 pct.

Australiens ASX-indeks lukker med et tab på 1,9 pct.

Børen i Singapores er lukket fredag.

Læs også
Top job