Fortsæt til indhold

Europa/lukning: Negativ dag med finsk i bunden og britisk i top

De europæiske aktier endte lavere tirsdag. De tre ledende europæiske indeks satte sig med mellem 0,2 og 0,5 pct., mens det brede fælleseuropæiske aktieindeks, Stoxx 600, satte sig omkring 0,5 pct..

Aktier
/ritzau/FINANS

Gruppemæssigt var der størst fald til gruppen af banker og forsikringsaktier, der faldt henholdsvis 2,0 og 1,7 pct.

Finske Valmet endte i den tunge ende, efter at selskabet meddelte bestyrelsen i ligeledes finske Neles, at man gerne vil fusionere. Neles er allerede under belejring af svenske Alfa Laval.

Valmet-aktien faldt 5,9 pct. til 21,10 euro.

Industriselskabet Neles, som tidligere var en del af Metso, blev dannet sidste år baseret på de aktiviteter, som ikke blev en del af fusionen af mineaktiviteterne i de to finske selskaber Metso og Outotec.

I den anden ende endte aktierne i den britiske distributør af VVS-artikler Ferguson, som henter størstedelen af sin omsætning i USA. Selskabet overraskede positivt med såvel omsætning som indtjening i finansåret, der sluttede ved udgangen af juli.

Aktien steg med 6 pct. til rekordkursen 7896 pence.

Den ordinære indtjening per aktie blev for regnskabsåret opgjort til 5,116 dollar, hvilket var over analytikernes forventninger ifølge Bloomberg News på 4,782 dollar.

Omsætningen landede endvidere på 21,82 mia. dollar mod 22,01 mio. dollar i det foregående årsregnskab. Her havde analytikerne på forhånd estimeret 21,52 mia. dollar.

Ferguson oplyste ligeledes, at selskabet genoptager sin udbyttebetlaing.