Asien: Yderst tilbageholdende investorer i de få åbne markeder
De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet fredag, hvor investorerne er yderst tilbageholdende med at tage nye positioner på sig, inden de vigtige amerikanske økonomiske data i form af arbejdsmarkedsrapporten for september offentliggøres senere på dagen.
- Risikoen består i, at hvis de disponible indkomster fortsætter med at falde, vil opsvinget i privatforbruget blive langsommere eller måske endda helt vende. Den finanspolitiske stimulus-hårdknude tyder i retning af, at yderligere støtteudbetalinger til husholdningerne næppe kommer i nær fremtid, skriver analytiker Kim Mundy fra Commonwealth Bank of Australia i et notat ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan falder 0,2 pct., og de amerikanske futures peger på kursfald på 0,3 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
Selv i Tokyo holder investorerne sig i ro trods genåbningen af børsen oven på torsdagens handelssuspension. Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 0,1 pct., mens det bredere Topix-indeks dropper 0,1 pct.
De kinesiske og kinesisk relaterede aktiemarkeder er fortsat lukket for "Golden Week"-helligdagene.
Indeks Udvikling (%) Nikkei 225+0,1Topix-0,1Hongkongs Hang SengLukket China Shanghai CompositeLukket China CSI 300LukketTaiwan TaiexLukket Sydkoreas KospiLukket Indiens BSE Sensexn/aSingapores STI-0,4 Sydney ASX 200-0,6
Indeksværdi klokken 5.30.





