Fortsæt til indhold

Aktier i Asien: Generelle stigninger på positivt vaccinehåb

Aktier
/ritzau/FINANS

De asiatiske aktiemarkeder ligger for det meste med stigninger tirsdag, da de globale investorer bifalder fremskridt i udviklingen af en coronavirusvaccine, der mandag løftede tilliden til et verdensøkonomisk opsving.

Der giver især plusser hos regionale luftfartsselskaber og i turisme- og rejserelaterede aktier.

Amerikanske Pfizer og den tyske partner Biontech har fremstillet en mere end 90 pct. effektiv vaccine til forebyggelse af covid-19-infektion fremgår det af de første vellykkede resultater fra et stort klinisk forsøg.

- Markeder vil fortsat være på udkig efter flere lovende vaccinedata ud over nyheder om en genstart af finanspolitikken, siger porteføljeforvalter Mary Nicola fra PineBridge Investments til Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan stiger 0,1 pct., mens de amerikanske futures peger på kursfald på 0,4-0,6 pct., når markedet i New York åbner i eftermiddag.

I Tokyo stryger luftfartsselskaber og jernbaneaktier i vejret. All Nippon Airways, ANA, stiger 17 pct., og de tre store jernbaneoperatører - East Japan Railway, West Japan Railway og Central Japan Railway - øger alle mere end 10 pct.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 0,4 pct., og det bredere Topix-indeks øger 1,1 pct.

De kinesiske markeder er mere tilbageholdende. Shanghai Composite ligger så godt som uændret, mens CSI 300 falde 0,2 pct.

Samtidig øger Hongkongs Hang Seng-indeks med 0,9 pct.

På de øvrige børser viger Taiwans Taiex-indeks 0,5 pct., mens Kospi-indekset i Seoul øger 0,2 pct., og Singapores Strait Times-indeks handles hele 2,8 pct. højere.

Australiens ASX-indeks ligger kort før lukketid med et plus på 0,7 pct.