Aktier

Europa/middag: Højere sølvpriser kaster glans over mineaktier

Stigende sølvpriser er guld værd for investorerne i de europæiske mineselskaber, som udvinder det ædle metal.

Det gælder en kvartet af mineselskaber som britisk noterede Fresnillo, Polymetal, Anglo American og svenske Boliden, som løftes mellem 4,5 pct. og 16,0 pct. og dermed har lagt sig i toppen af det brede fælleseuropæiske Stocxx 600-indeks.

Men også britiske Glencore er højt placeret på indeksets positivliste med et plus på 4,1 pct.

Omvendt belaster de stigende priser på sølv danske Pandora, som er verdens største aftager af sølv inden for smykkeindustrien. Den danske smykkeaktie falder 1,0 pct.

Samlet ligger det brede indeks mandag middag i plus med 1,4 pct., og der noteres stigninger i de toneangivende indeks på de store markeder på 1,1 pct. for FTSE 100-indekset i London, på 1,4 pct. for CAC 40-indekset i Paris og på 1,4 pct. for det tyske DAX-indeks.

Stigningerne og den generelt positive stemning afløser sidste uges bekymringer over vilde kursudsving foranlediget af spekulative handler i USA og efterfølgende dyk for de europæiske aktier i en størrelsesorden, som ikke er set siden oktober sidste år.

- Sølv er blevet det nye fokus for lettere vanvittig online-handel fra detail-investorer med henblik på at øge værdien i aktiver, som de store formueforvaltere har investeret imod. Sølv har mandag nået sit højeste niveau i otte år, konstaterer Reuters.

For lavprisflyselskabet Ryanair udvikler aktiemarkedet sig negativt. Aktien taber 1,1 pct. efter varsel om om tab på 1 mia. euro i indeværende regnskabsår, som bliver langt det værste i selskabets historie.

Omvendt stiger aktien i den britiske forhandler af sportsbeklædning JD Sports Fashion 6,5 pct. efter oplysninger om, at selskabet vil købet kollegaen DTLR Villa i Baltimore for 495 mio. dollar.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.