Aktier

USA/lukning: Meget urolig handel - alligevel rekord til Dow Jones - NY

De amerikanske aktier åbnede onsdag i plusser med kurs mod nye rekorder, men billedet ændrede sig hurtigt og blev afløst af tunge fald - især i teknologi - inden markedet igen rettede kraftigt op og på et tidspunkt igen flirtede med lukkerekorder.

Uroen blev udløst af et tveægget inflationssvær, og reaktionen peger på, at markedet er ganske nervøst. Investorerne genfandt dog modet og købelysten, som fik ekstra kraft, efter formanden for centralbanken i USA, Jerome Powell, holdt tale.

Da det hele var overstået var det brede S&P 500-indeks faldet marginalt, men det var ved åbningen i plus med 0,5 pct., inden det på et tidspunkt drattede til et minus på 0,7 pct.

Dow Jones åbnede også oppe med 0,4 pct., inden det faldt til minus 0,5 pct., men siden kravlede det tilbage til plus 0,2 pct. og rekord i 31.438,40 point.

Nasdaq startede oppe med 0,7 pct., inden der blev trukket i elastikken til et fald på 1,2 pct., men også det rettede sig til et minus på 0,3 pct.

Torsdag morgen ligger futures for de tre ledende aktieindeks med stigninger omkring 0,1 pct.

- Markedet har været meget spekulativt med hurtige stigninger til især højrisikoaktier, og når man får den slags bevægelser, ser man altid et behov hos den type investorer for at komme hurtig ud, hvis de ser en vending, kommenterer Rick Meckler, partner hos Cherry Lane Investments, over for Reuters.

SVAG INFLATION

Den negative stemning kom lige efter inflationstallene fra USA for januar. Forbrugerpriserne steg med 1,4 pct. mod ventede 1,5 pct., og det kan ses som et tegn på, at økonomien ikke vokser helt så meget som håbet.

Omvendt har temaet om reflationær handel med obligationer, på grund af løftede langsigtede inflationsforventninger, der har presset renterne op, og som kan udløse et udsalg af lange obligationer, der kan skvulpe over i aktiemarkedet, også rumlet i denne uge, så en højere end ventet inflation havde ligeledes været skidt nyt.

Senere onsdag talte formand Powell fra Federal Reserve. Og han gik langt for at understrege, at centralbanken ikke vil trække sin støtte til økonomien foreløbigt, ligesom han også fremhævede, at han ikke ser nogen inflationsfare forude. Samtidig opfordrede han til en bred samfundsmæssig investering i økonomien.

ENERGI I TOP

I S&P 500-indekset var det cyklisk forbrug, som trak mest ned med et minus på 0,9 pct., da Amazon og Tesla satte sig med 0,6 og 5,3 pct. It-aktierne endte også i et minus på 0,2 pct., da Apple mistede 0,5 pct., og Microsoft faldt 0,4 pct.

Energiaktierne vendte derimod tilbage til toppen med et plus på 1,8 pct., da olieprisen fortsatte sin optur med den ottende stigning i træk.

Ellers var udviklingen præget af regnskaber.

Vigtigst var nok tallene fra Cisco, verdens største netværksproducent. Koncernen så ganske vist et lille fald i omsætningen i sit andet kvartal, men både top og bund kom alligevel bedre ud end ventet. Det til trods faldt aktien med 2,6 pct., da topchef Chuck Robbins, ifølge Bloomberg News, advarede om, at pandemien fortsat rammer vækstudsigterne.

Twitter steg omvendt 13,2 pct. Tallene herfra kom også ud bedre ud end ventet, og selv om det sociale medie med en vækst i brugertallet på 26 pct. ikke helt ramte konsensus, så havde investorerne fokus på de bedre salgstal.

RAMT AF CHIPMANGEL

Samkørselstjenesten Lyft vandt desuden 4,8 pct. Ikke overraskende drattede omsætningen markant med 42 pct., da nedlukningerne har reduceret kundernes kørselsbehov, men omsætningen på 570 mio. dollar og underskuddet på 185 mio. dollar var begge alligevel over det forventede.

General Motors (GM) mistede derimod 2,1 pct. Bilkæmpens tal for fjerde kvartal var en del bedre end ventet, men ligesom konkurrenterne er GM ramt af chipmangel til produktionen, og det betyder, at koncernen lagde en forsigtig prognose for dagen.

Coca-Cola havde i sit fjerde kvartal en negativ organiske vækst på 3 pct., da koncernen var ramt af nedlukningerne af udelivet, men da der var ventet en lidt større tilbagegang faldt aktien kun 0,2 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.