Aktier

Aktier/middag: GN halter efter under bred optur

Trods forventninger om stærk vækst næste år er GN Store Nord sunket til bunds på det danske aktiemarked torsdag middag, hvor eliteaktierne ellers stiger over en bred kam med blandt andet Rockwool, Vestas og Ørsted blandt vinderne.

C25-indekset ligger 1,6 pct. højere i 1657,16 efter et fald på 1,7 pct. på den hektiske regnskabsdag onsdag.

GN Store Nord falder 2,1 pct. til 499,40 kr. efter et årsregnskab, der afslørede, at høreapparatforretningen led under covid-19, mens headsetforretningen, Audio, til gengæld har kronede dage på grund af de mange hjemmearbejdende.

I 2021 venter begge forretningsben vækst, om end Hearings prognose ikke helt når på niveau med analytikernes forventninger.

GN Hearing spår en organisk omsætningsvækst på mere end 25 pct. og en EBITA-margin på mere end 16 pct. Analytikerkonsensus for 2021 er til sammenligning en vækst på 28,2 pct. og en EBITA-margin på 17,9 pct.

- Det er et lidt blandet regnskab, og der er nogen, der tager stikket hjem, siger afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

- Sådan i store træk er Audio det positive islæt i regnskabet, mens Hearing skuffer lidt, uddyber han.

Audio slog analytikernes i forvejen store forventninger til årets vækstprognose. Headsetforretningen venter en organisk omsætningsvækst på mere end 20 pct. og en EBITA-margin på mere end 21 pct. Her ventede analytikerne forud for torsdagens regnskab en organisk vækst på 14,6 pct. og EBITA-margin på 21,5 pct.

Blandt de øvrige C25-aktier falder GN's konkurrent på høreapparatmarkedet, Demant med 1,9 pct. til 259. kr. Aktien steg dog næsten 12 pct. i tirsdags oven på sit årsregnskab.

Vestas, A.P. Møller-Mærsk og Ørsted er blandt torsdagens stigende aktier sammen med blandt andet Rockwool, der stiger 4,1 pct. til 2196 kr., efter et fald på 4,7 pct. onsdag. Alle fire kom med årsregnskab onsdag.

- Danske Bank har løftet Rockwool til "hold" fra "sælg", og vi ser lidt positive strømninger i de aktier, der faldt tilbage i går, siger Ole Kjær Jensen.

Efter Mærsks regnskab har ABG Sundal Collier og Jefferies sænket kursmål for aktien til henholdsvis 14.600 kr. og 16.000 kr. fra tidligere 15.600 kr. og 17.500 kr. Begge finanshuset har anbefalingen "køb”. SEB har sænket kursmålet til 14.000 kr. fra 17.000 kr.

Mærsks B-aktie ligger 2,1 pct. højere efter et fald på 6,8 pct. onsdag.

Vestas, der faldt 3,9 pct. onsdag, genvinder 2,9 pct. til 1264 kr. ABG har ellers skåret sit kursmål for Vestas 1260 kr. fra 1420 kr.

Desuden stiger Ørsted med 2,1 pct. til 1038,50 kr. Aktien satte lukkerekord i 1355 kr. for godt en måned siden.

- De grønne aktier trækker op. De har fået en hård medfart siden midten af januar, og nu kigger man igen lidt på de grønne aktier, siger Ole Kjær Jensen.

Blandt de mellemstore selskaber og banker er der kommet regnskaber fra Spar Nord, Solar, Alm Brand og onsdag aften også North Media.

Solar falder 1,7 pct. til 434 kr., Alm. Brand stiger 0,4 pct. til 73,30 kr., Spar Nord falder 1,6 pct. til 60,40 kr., og North Media taber 1,9 pct. til 92 kr.

Mærsk Drilling, der har sikret sig en kontrakforlængelse til en værdi af 29,5 mio. dollar, stiger 1,4 pct. til 206 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.