Lululemon og HP Enterprise i vejret på ny rekorddag udløst af jobtal
En højere end ventet arbejdsløshed i USA i november sendte fredag det brede amerikanske aktiemarked i vejret, fordi det har løftet sandsynligheden for en rentenedsættelse mere fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ved rentemødet om små to uger.
Blandt enkeltaktierne var der stigninger til blandt andet HP Enterprise og Lululemon Athletica, der afleverede pæne regnskaber efter børslukketid torsdag.
Det brede S&P 500-indeks endte med en stigning på 0,3 pct., og Nasdaq-indekset blev løftet med 0,8 pct. Begge indeks sluttede dermed igen i rekord. Dow Jones-indekset vendte dog efter en positiv start…

