Teknologi trak aktier til plus med Nvidia i front
Ligesom fredag var der kursplusser på menuen på det amerikanske aktiemarked mandag. Fremgangen endte dog ved lukketid med ikke at være helt så overbevisende som opturen i den tidlige mandagshandel, fordi et svagt salg af nye statsobligationer hældte lidt malurt i bægeret.
Det var først og fremmest teknologiaktierne, som trak markedet frem, særligt med plusser inden for halvledersegmentet blandt it-aktierne.
Pengene til aktiekøbene hentedes formentlig fra de store indbetalinger omkring årsskiftet til pensionsopsparingerne, men også fra salg af mere defensive aktier.
Den positive stemning syntes i al fald ikke at være drevet…


