Nye rekorder på Wall Street - trukket af megacaps - Apple faldt dog
De amerikanske aktier steg trods udsving igen tirsdag til rekorder med lukketoppe til alle tre hovedindeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq.
Handelen blev indledt med grønne toner, men en overraskende stor nedskrivning af jobskabelsen for april 2024 til marts 2024 på godt 900.000 stillinger dæmpede i en periode humøret, inden især de store teknologinavne rejste sig og trak markedet i plus.
Apple var dog en undtagelse, da elektronikkæmpen faldt tilbage i forbindelse med årets store produktlancering.


