Tirsdagens aktier: Novo og Zealand tog fronten i optur - Rockwool faldt til bunds
Zealand Pharma og Novo Nordisk gik lodret i vejret tirsdag, og det var med til at give optur til C25-indekset for anden dag i træk.
Samlet endte C25 med et plus på 2,2 pct. til 1738,72. Det følger mandagens stigning på 1,2 pct.
- Det er jo Novo, der er trækhesten herhjemme. Den vinder yderligere terræn hen over eftermiddagen, og særligt da USA åbner, får aktien et pænt løft, så det lugter af amerikansk interesse, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.

