Europa/aktier: Aktier sendt kraftigt i vejret efter mindskede krigsbekymringer
De europæiske aktier lukkede onsdag med den største stigning siden november efter øget håb om en kortlivet konflikt i Mellemøsten i kølvandet af det største todages fald siden april.
Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks skød onsdag i vejret med 1,4 pct. til 612,71.
På trods af opturen er indekset med fald de to første af ugens dage på omtrent 5 pct. stadig på vej mod det største ugentlige tab siden april.
Stemningen blev løftet af rygter bragt af New York Times om, at Iran havde kontaktet USA for at forhandle en afslutning af krigen.…

