Amerikanske aktier: Apple fører an i frisk rekordjagt på Wall Street
Regnskabssæsonen tromler videre i USA, og fredag belønnes teknologikæmpen Apple for særligt sin prognose for sit nuværende kvartal.
Og overordnet set er der også tale om en fin start for de amerikanske aktier, hvor det brede S&P 500 fortsætter på rekordkurs med et plus på 0,4 pct.
Teknologitunge Nasdaq, som også satte rekord torsdag, stiger 0,6 pct. Det smalle Dow Jones-indeks går desuden frem med 0,3 pct. i de indledende handler, efter at de tre indeks torsdag steg 0,9-1,6 pct.

