Fortsæt til indhold

Obligationer/åbning: Renterne stabilerer sig på lidt højere niveau

Obligationer
/ritzau/FINANS

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation er tirsdag startet i minus 0,25 pct.

Det er 4 basispoint højere end lukkeniveauet fredag inden pinse, men lavere end det niveau, der blev indikeret, da de største finanshuse herhjemme mandag stillede priser.

Det sker, i takt med at der også er udsigt til en positiv start blandt aktierne, hvilket får investorerne til at kaste sit fokus på den aktivklasse fra månedsstarten.

Derfor sælges der også ud af beholdningerne af statsobligationer, hvilket giver faldende kurser og stigende renter.

Udsving i begge retninger prægede også de amerikanske statsobligationer både sent fredag og i løbet af mandagens handel.

I USA isoleret set er der da også nok at se til for investorerne med risikoen for en opblussende handelskrig mod Kina hængende over hovedet, mens også urolighederne efter Georges Floyds død er eskaleret henover weekenden.

Nøgletal er der ingen større af tirsdag, hvor endelige PMI-tal fra Europa og dansk PMI for maj udgør højdepunkterne.