Fortsæt til indhold

Obligationer/åbning: Renten åbner uændret i minus 0,50 pct.

Obligationer
/ritzau/FINANS

Der er som ventet ikke de store udsving i renterne fra åbningen af det danske obligationsmarked fredag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation starter fredag i minus 0,50 pct., hvilket er uændret i forhold til lukkeniveauet torsdag.

Der er ikke der helt store tunge nøgletal i kalenderen fredag, hvor dagens vigtigste data bliver det amerikanske detailsalg og den europæiske inflation.

Fra eurozonen kommer den månedlige opgørelse over forbrugerprisudviklingen, og det kan give indikationer om, der igen er de frygtede deflatoriske tendenser i EU. Sekundært er der tal for handelsbalance i eurozonen.

Fra USA komme de altid vigtige tal for detailsalget, der står for en stor bid af det samlede BNP.

- Et fald i detailsalget, kan presse renterne ned og dæmpe humøret på de finansielle markeder, da det vil sætte spørgsmålstegn ved holdbarheden af den amerikanske genopretning, skriver cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank i et notat fredag morgen.

Sideløbende kommer der tal for industriproduktion og kapacitetsudnyttelse samt forretningslagre.

Dagens sidste offentliggørelse er der foreløbige tal for Michigan-tillidsindekset.