Obligationer

Obligationer/åbning: Uændret rente i afspejling af global udvikling

Det danske obligationsmarked er fredag åbnet på stort set samme niveau som torsdag eftermiddag, mens markedsdeltagerne er yderst afventende op til fredagens vigtige indikationer om tilstanden på det amerikanske arbejdsmarked.

Den tiårige danske statsobligation åbner fredag i minus 0,12 pct., hvilket svarer til samme niveau som ved lukketid torsdag eftermiddag.

FOKUS PÅ VIGTIG ARBEJDSMARKEDSRAPPORT

Fredag byder på en af månedens vigtigste økonomiske offentliggørelser: Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport.

Inden da var der fra den hjemlige front industriproduktion, der i lighed med vor sydlige nabo, Tyskland, var overraskende høj.

Men dagens vigtigste data kommer fra USA, hvor arbejdsmarkedsrapporten klokken 14.30 vil løfte sløret for jobskabelse uden for landbruget, arbejdsløsheden og lønudviklingen i april.

- Dagens hovedbegivenhed bliver den amerikanske arbejdsmarkedsrapport. Vi venter, at der blev skabt 1,1 millioner nye job i april. Hvis vi får ret, vil det formentlig presse renterne op, vurderer makroanalytiker Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat fredag morgen.

Dagens nøgletalsrække bliver afslutte med tal for de amerikanske engroslagre.

Læs også
Top job