Valuta

Valuta: Ultimo-stilhed inden ECB-møde

Volatiliteten på de finansielle markeder er faldet til nær coma-tilstand på månedens sidste dag, hvor de fleste markedsdeltagere fortrækker at blive på sidelinjen, frem for at risikere at brænde fingrene i det volumentynde marked.

Månedens sidste dispositioner blev taget onsdag aften, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, lod døren stå åben for flere monetære lempelser og dæmpede forventningerne til et hurtig økonomisk opsving efter coronavirus-pandemien.

- Federal Reserve har allerede lettet meget, men det faktum, at de sagde, at de vil være villige til at komme med endnu mere, har taget noget af glansen af dollar, siger cheføkonom Minori Uchida fra MUFG Bank i Tokyo til Reuters.

Kommentarer fra Federal Reservechef Jerome Powell, om at renten kan blive holdt lav i årevis, har lagt låg over begejstringen for den amerikanske valuta, der samtidig har mistet en del af risiko-efterspørgslen i takt med, at flere af de coronaramte lande så småt er ved at åbne økonomierne igen.

Det giver tilbageløb af de mange forsikringspositioner med dollar som hovedbestandel af policen, der er opbygget under pandemien.

- Jeg venter, at dollar mod yen vil svækkes yderligere, siger Minori Uchida.

En anden årsag til valutahandlernes modvilje mod at kaste sig over nye positioner er dagens pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank.

ECBs Styrelsesråd vil sandsynligvis udvide obligationsopkøbs-programmet til også at omfatte obligationer med lav kreditværdighed - junkbonds eller fallen angels - og komme med andre tiltag for at lette betingelserne på kreditmarkederne.

Det kan give euro en vis støtte, så længe renteforskellen mellem euroområdets forskellige statsobligationer ikke øges for meget.

ECB er under pres for at undgå, at renterne på diverse statsobligationer stiger, efter at ratingbureauet Fitch har reduceret Italiens kreditvurdering til det sidste trin i kreditværdigheds-investeringsskalaen på grund af landets økonomiske byrde fra coronavirus-udbruddet.

Pund koster torsdag morgen 1,2455 dollar mod 1,2435 dollar onsdag eftermiddag.

Euro koster torsdag morgen 1,0865 dollar mod 1,0850 dollar onsdag eftermiddag, og dollar koster samtidig 106,70 yen mod 106,60 yen onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.