Fortsæt til indhold

Valuta: Dollar styrkes efter aktienedtur

Valuta
/ritzau/FINANS

Den amerikanske dollar fastholder styrkelse mod de fleste valutaer torsdag, idet nedturen på aktiemarkederne som følge af bekymringer om overdrevne værdiansættelser øger efterspørgslen efter sikker havn i den amerikanske valuta.

Den fælleseuropæiske valuta, euro, holder fast i torsdagens svækkelse, efter at et medlem af Den Europæiske Centralbank torsdag advarede om, at rentenedsættelser er mulige for at bremse valutaens seneste stigninger.

Bekymringer om et short-squeeze blandt hedgefonde, bekymringer om virksomhedernes indtjening og forsinkelser i coronavirusvaccinationerne har smækket bremserne i for en optur i de globale aktier, hvilket kan fortsætte med at løfte dollar på kort sigt.

- Risikoaversion, der understøtter dollar, er en sund korrektion efter en envejsstigning i risikoaktiver, siger Masafumi Yamamoto, valutastrateg hos Mizuho Securities, der fortsætter:

- Basisscenariet for økonomisk acceleration i anden halvdel af året forbliver intakt. Den australske dollar vil komme sig, men euro vil skulle kæmpe, siger valutastrategen.

Euro koster torsdag morgen 1,2094 dollar mod 1,2090 dollar onsdag eftermiddag, og pund koster torsdag morgen 1,3674 dollar mod 1,3704 dollar onsdag.

Dollar ligger sideløbende i 104,30 yen mod 104,10 yen onsdag.