2018 kan især blive en udfordring for aktierne

2018 forventes at ville minde meget om 2017 på nogle felter, mens året kan udvikle sig markant anderledes på andre.

Lighederne først: Opsvinget i verdensøkonomien forventes at fortsætte med BNP-vækstrater i Europa og i USA nogenlunde som i 2017. Inflationen ventes at forblive grundlæggende lav, men dog med en lille "pil op" som året skrider frem.

Det nye ved 2018 kan især vedrøre pengepolitikken. Sandsynligvis vil de europæiske centralbanker enten stramme - eller gøre sig klar til at stramme - pengepolitikken for første gang i 10 år (hvis vi ser bort fra Bank of Englands renteforhøjelse sidste år og ECB’s "fejltagelse" i 2011).

Også den japanske centralbank synes at stå foran et retningsskifte i deres pengepolitik. Den amerikanske centralbank har i et stykke tid været i gang med at stramme pengepolitikken, så det nye ved 2018 kan blive, at pengepolitikken generelt går fra at være ultra-lempelig til mindre lempelig.

Det er for så vidt en god udvikling, der fortæller, at verdensøkonomien omsider er helbredt for de dybe sår, den fik under finanskrisen. Men omvendt vil det have konsekvenser for obligationerne og måske også for aktiekurserne.

Fortsat økonomisk opsving, gradvist stigende inflation og vendingen i pengepolitikken taler for, at obligationsrenterne vil ligge højere om et år end i dag. Ikke voldsomt meget, men dog højere.

Man skal altid være varsom med præcise spådomme om fremtiden, men i Arbejdernes Landsbank forventer vi en 10-årig tysk statsrente i intervallet 0,75-1,00 pct. om et år mod ca. 0,55 pct. i dag, og en tilsvarende amerikansk rente i intervallet 2,75-3,25 pct. mod ca. 2,55 pct. i dag.

Holder forventningen stik, vil det være ensbetydende med kurstab for dem, der ejer obligationer i dag.

Hvad så med aktierne? Grundlæggende støttes aktiekurserne verden over af det økonomiske opsving og af likviditetsrigelighed i finanskredsløbet og forventes derfor at kunne stige nogen tid endnu.

Men prissætningen på aktier begynder at være meget anstrengt, målt med den P/E-kvote som er udviklet af den amerikanske økonomiprofessor og nobelpristager Robert Shiller. Faktisk er P/E-kvoten på det amerikanske aktiemarked aktuelt på et niveau, som kun er set to gange tidligere de seneste 100 år, nemlig i 1929 (!) og i slutningen af 1990’erne under det, der efterfølgende viste sig at være "dot.com"-boblen.

Som 2018 skrider frem, kan de høje aktiekurser blive udfordret af to ting:

For det første af konjunkturcyklen, hvor væksttempoet i verdensøkonomien i 2019 kan dale i forhold til i år.

For det andet af de forventede stigninger i obligationsrenterne, idet investering i obligationer er et vigtigt alternativ til investering i aktier. Den såkaldte Fed-model er en intuitiv let forståelig model, der relaterer afkastet på en aktieinvestering til afkastet på en obligationsinvestering.

Fed-modellen siger, at den omvendte P/E-kvote kan tolkes som "renten" på en aktieinvestering. Med en aktuel Shiller-P/E-kvote på 32,4 er "renten" på amerikanske aktier i øjeblikket 3,1 pct.

Det er fortsat højere end de 2,5 pct., som en 10-årig amerikansk statsobligation giver. Men vi forventer som sagt, at renten er steget til 2,75-3,25 pct. om et år, hvilket kan gøre investering i en statsobligation attraktiv i forhold til de dyre aktier.

Bundlinjen er, at hvor 2017 var et godt aktieår, så kan 2018 blive et meget problematisk år, hvor aktiekurserne både skal forholde sig til aftagende vækstmomentum i samfundsøkonomien og til stigende obligationsrenter. Det giver risiko for betydelige dyk i aktiekurserne på et tidspunkt.