Investor

Kryptomilliardæren Chris Larsen er ikke i tvivl om fremtiden for betalinger: »Verden vil se helt anderledes ud om 10 år«

Chris Larsen, der har danske aner, har en ambition om at gøre betalinger på tværs af grænser markant nemmere og billigere via selskabet Ripple.

Artiklens øverste billede
Chris Larsen var med til at grundlægge Ripple. I dag er han bestyrelsesformand i selskabet. Foto: PR-Foto/Ripple Labs

For få år siden trak nogle i finansverdenen på smilebåndet af Chris Larsens projekt. Det gør man ikke mere.

Amerikaneren med danske aner bragede nemlig tidligere på året ind på Forbes’ liste over verdens rigeste, fordi hans kryptovaluta er steget eksplosivt i værdi.

Selv om Chris Larsens formue er dykket betragteligt på det seneste, kan formuen nok stadig få de bonusbegejstrede bankfolk på Wall Street til at lyse natten op i en grøn nuance af dyb misundelse.

Verden har indset, at bitcoin ikke kommer til at være verdens betalingsinfrastruktur

Chris Larsen, bestyrelsesformand i Ripple.

I januar nåede Chris Larsens formue på papiret op på 39,9 mia. dollars, svarende til 246 mia. kr. Det var ikke kun nok til at gøre almindelige mennesker svimle, det var også nok til at hans formue var større end folk som Paul Allen, der var med til at grundlægge Microsoft.

Sammenligningen er ikke helt gal. For hvad Microsoft var med til at gøre for internettet med browseren Explorer, vil Chris Larsen gøre for betalinger med selskabet Ripple, der bl.a. står bag kryptovalutaen XRP.

Han forestiller sig en fremtid med the internet of value, som han kalder det. Her vil det ikke kun være data, der flyder frit på tværs af landegrænser, men også værdier.

I dag tager det f.eks. dage at overføre penge til den anden side af Atlanterhavet, men det skal bl.a. Ripples globale betalingsnetværk, Ripplenet, ændre på. Og på en sikker måde, der er hurtigere og billigere end bankernes egne systemer kan.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Selv om det lyder vidtløftigt, har det seneste års udvikling inden for kryptovalutaer gjort, at der bliver lyttet til Chris Larsen.

Også i finansverdenen.

Store banker som UBS, Crédit Agricole og Santander samarbejder nu med Ripple. Og flere er interesserede i Ripples teknologi, som kan overføre penge på tværs af landegrænser med et snuptag.

»Bankerne vil nu være en del af det, så det er spændende. I 2014 ville vi aldrig se en bank, der overvejede blockchain til at løse deres betalinger på tværs af grænser. Men nu er det nok øverst på dagsordenen i hver bank,« fortæller Chris Larsen i et telefoninterview med Finans.

Chris Larsen er født i 1960 og står bag en stribe teknologi-startups i Californien, hvor han er født. I 1996 var han med til at grundlægge den digitale långiver E-loan, der gik på børsen i 1999. Og hans danske aner kommer fra bedsteforældrene, som kom fra en lille by uden for Aarhus.

Endelig har han studeret i København.

Netop København var i 2015 mødestedet for Finans’ første interview med Chris Larsen. Han var i landet for at snakke med unavngivne banker.

Man ser noget der minder om daytrading, altså spekulativt. Det vil jeg gerne advare folk mod

Chris Larsen, bestyrelsesformand i Ripple.

Dengang var Chris Larsen direktør i Ripple - et selskab, han var med til at grundlægge - men nu har han skiftet denne post ud med pladsen for enden af bordenden i bestyrelseslokalet.

Fra denne plads har han kunnet følge med i den voldsomme udvikling, som kryptovalutaer var igennem i 2017. Det var året, hvor alverdens kryptovalutaers værdi nærmest eksploderede, hvorfor mange begyndte at snakke om en decideret boble.

I 2017 øgede Ripples XRP, som også kan indgå i selskabets løsninger til bankerne, sin værdi med intet mindre end 36.000 pct. I januar 2017 kostede den blot 0,006 dollars, mens den ét år senere nåede op omkring 3 dollars stykket.

Den voldsomme stigning betød, at XRP i begyndelsen af året havde den næststørste markedsværdi og dermed kun var overgået af bitcoin.

»Det har været utroligt i 2017. Kryptovalutaer er gået fra at være et nicheaktiv til en stor aktivkategori,« siger Chris Larsen.

Siden interviewet fandt sted, er XRP faldet til lidt over 1 dollars stykket.

Dermed er der ca. blevet skåret to tredjedele af værdien af de 5,2 mia. XRP’er, som Chris Larsen ligger inde med. Derudover kommer hans ejerandel af Ripple, så hans formue er stadig et godt stykke over den magiske grænse på 1 mia. dollars.

Tættere kommer vi ikke på at tale om hans formue. Det var nemlig den eneste ting, Chris Larsen forud for selve interviewet - som så mange andre velhavende personer - havde meldt ud, at han ikke ville tale om.

Alt andet vil han dog gerne tale om. Særligt den store fremgang inden for kryptovalutaer. Når man ser på graferne over kryptovalutaernes himmelflugt, bliver tankerne ledt hen mod dot.com-boblen, der bristede i begyndelsen af 00’erne.

»Jeg tror, at der er meget spekulation på markedet. Men der er to nuancer. Den ene er, at man ser noget, der minder om daytrading, altså spekulativt. Det vil jeg gerne advare folk mod, for under dot.com-boblen fungerede det ikke så godt for mange mennesker.«

På trods af den spekulative handel adskiller det, der sker inden for kryptovalutaer, sig alligevel fra det, der skete under dot.com-boblen, påpeger Chris Larsen.

Mange it-selskaber tjente dengang ikke penge, men snakkede groft sagt om deres burn rate. Altså hvor mange penge, de brugte. Jo flere penge selskaberne brændte af, desto bedre var det næsten. Det viste sig i bagklogskabens klare lys ikke at holde stik.

Men med kryptovalutaerne har spillerne på dette felt allerede sikret sig en måde at tjene penge på. Og kryptovalutaerne adskiller sig også fra dot.com-boblen ved, at det var de store spillere, som stod på vognen først under it-boblen, mens private investorer først kom om bord, lige inden markedet krakkede.

Data kan tilskynde terroristen til at gøre noget forfærdeligt, men penge kan købe våben. Så der er mere på spil her end med internettet

Chris Larsen, bestyrelsesformand i Ripple.

»Her er kryptovalutaer noget anderledes end andre aktiver, vi har set gennem årene. Private har handlet dem i fem til otte år, og nu er institutionerne kommet ind. Blandt professionelle investorer tror jeg, at der er en konklusion om, at der er en sandsynlighed for, at det vil føre til internet of value,« siger Chris Larsen, der igen trækker tråden tilbage til it-boblen.

»De professionelle investorer ser formentligt på, hvad der skete med internettet. Det blev helt sikkert hypet, så kom der en boble og et sammenbrud. Men nu her 20 år senere tror jeg, at det er sikkert at konkludere, at internettet blev underhypet dengang.«

I dag er internettet nærmest overalt, og det har været medvirkende til globaliseringen. Men hvis globaliseringen skal fuldendes mangler der noget, mener Chris Larsen. Nemlig betalinger, der flyder lige så nemt på tværs af grænser som data.

»Derfor er globaliseringen stadig upopulær. Det er ikke fordi, globaliseringen er dårlig. Den er bare ufuldstændig. For at få globaliseringen til at fungere er der brug for en sammenhæng mellem data, varer og penge. Det har vi i øjeblikket kun mellem data via internettet og varer via skibscontainere. Men pengedelen mangler,« siger Chris Larsen og kommer med et eksempel.

»Man kan få data i Tanzania, og man kan være en Airbnb-vært i Tanzania. Vi har et eksempel, hvor værten sender en regning til kunden på 29 dollars, men værten ender med 9 dollars, når pengene når frem. Indtil vi får fikset det problem, kommer globaliseringen ikke til at fungere. Denne nye teknologi vil løse dette problem, og det vil gøre verden meget mere effektiv, og jeg tror, at verden vil se helt anderledes ud om 10 år,« siger Chris Larsen.

Mens bitcoin blev skabt som et oprør mod den etablerede bankverden, samarbejder Ripple med netop bankverdenen. I øjeblikket med ca. 100 banker på globalt plan, herunder svenske SEB, og man har en idé om, at man skal op på 200 for at nå en kritisk masse.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hvor lang tid der går, inden vi når til tidspunktet, hvor Chris Larsens vision går i opfyldelse, er selvsagt uvist. Men det vil ændre verden, og det vil have et større potentiale end selve internettet. Derfor er det også svært at vurdere, om der er tale om en boble, mener Chris Larsen.

»Data kan hjælpe dig med at færdiggøre medicin, men penge kan købe medicinen. Data kan tilskynde terroristen til at gøre noget forfærdeligt, men penge kan købe våben. Så der er mere på spil her end med internettet,« siger Chris Larsen.

Det store spørgsmål er så, om der er en enkelt kryptovaluta, som løber med al æren, og hvilken det i så fald bliver?

»Jeg er selvfølgelig partisk, men jeg mener, at vi har den bedste teknologi. Det mener jeg, at vi har bevist ved at arbejde sammen med den finansielle industri. Verden har indset, at bitcoin ikke kommer til at være verdens betalingsinfrastruktur. Det er for dyrt, for langsomt, der er et stort spild af energi, og det er for svært at skalere,« siger Chris Larsen, der dog påpeger, at det er svært at sige, om det ender med, at vinderen tager det hele, eller om der vil være et lille antal spillere på tilbage på scenen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.