Der er blevet stille om Grækenland
Der har været meget stille omkring Grækenland i medierne i et stykke tid. Det kommer efter nogle år, hvor landet var stor-leverandør af negative nyheder med dramatiske billeder af generalstrejker, brændende molotovcocktails og udbredt armod, mens overskrifterne fokuserede på landets store problemer, politisk uro og risikoen for et grexit.
Men meget har ændret sig til det bedre, vurderet ud fra statistikkerne, og egentlig er det synd, at fremgangen ikke har samme bevågenhed, som dengang problemerne var i centrum.
- Først og fremmest er væksten vendt tilbage. Vendingen kom i 2017, hvor økonomien voksede med 1,6 pct., og EU-Kommissionen forventer en BNP-vækst på 2,5 pct. p.a. i 2018 og 2019. På trods af fremgangen er BNP kun tre fjerdedele af niveauet fra før, krisen satte ind.
- For det andet er ledigheden faldet fra 28 pct. under krisen til 21 pct. i dag. Det er fortsat EU’s højeste arbejdsløshed, men nedgangen skyldes især, at en kvart million personer er kommet i job de seneste år. Det græske arbejdsmarked er med andre ord i bedring.
- For det tredje blomstrer turisterhvervet, og indtægterne herfra satte ny rekord sidste år.
- For det fjerde er der sket en markant forbedring af statsfinanserne via en benhård finanspolitik. Et kæmpe underskud på statsfinanserne, der toppede på 15 pct. af BNP i 2009, er nu vendt til et overskud på knapt 1 pct. af BNP, hvilket matcher overskuddet på de tyske statsfinanser, relativt set.
- Og for det femte og sidste har landet været præget af langt større politisk stabilitet, end de fleste havde forventet, da det venstreorienterede Syriza-parti overtog regeringsansvaret i 2015. Desuden har grækerne vedtaget en række strukturreformer.
Finansmarkedet har da også kvitteret for fremgangen med et betydeligt rentefald. Den 10-årige statsrente er faldet til omkring 4 pct., hvor den var oppe i over 30 pct., da krisen var værst. Desuden er Grækenland igen begyndt at udstede nye statsobligationer på almindelige markedsvilkår.
Er alt så godt igen? Nej, langt fra. De græske banker er meget skrøbelige med EU’s absolut højeste andel af nødlidende lån. Men først og fremmest har Grækenland en skyhøj statsgæld på næsten to gange deres BNP. En så høj statsgæld er umulig at betale tilbage, og derfor forventes landets kreditorer senere i år at barsle med en plan for at gøre statsgælden mindre tyngende at servicere. Der er ikke lagt op til eftergivelse af gæld, men tekniske omlægninger.
Grækenlands kreditværdighed er da også fortsat meget lav, dvs. på niveau med lande som Hviderusland og Ukraine, hvilket fortæller, at der fortsat er betydelige investeringsrisici forbundet med græske statsobligationer. En mærkbar stigning i det generelle renteniveau vil eksempelvis ramme statsfinanserne hårdt. Derfor er græske statsobligationer kun relevante for meget risikovillige investorer.
