Investor

Nordjyske Bank hyrer hjælp til Jyske Bank-tilbud

Danske Bank og Plesner skal vurdere Jyske Bank-tilbud.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Bestyrelsen og direktionen i Nordjyske Bank har vurderet, at det er i aktionærernes interesse at se nærmere på det købstilbud, som er kommet fra Jyske Bank.

I forbindelse med den proces har Nordjyske Bank hyret Danske Bank som finansiel rådgiver og Plesner Advokatpartnerselskab som juridisk rådgiver, fremgår det af en meddelelse fra banken mandag morgen.

Jyske Bank, som i forvejen ejer godt 38 pct. af aktierne i Nordjyske Bank, offentliggjorde tirsdag i sidste uge et overraskende bud på hele banken på 170 kr. per aktie.

Efterfølgende anbefalede bestyrelsen for Nordjyske Bank bankens aktionærer at afvente dens redegørelse med fordele og ulemper ved tilbuddet, før de accepterer det.

Købstilbuddet gav Nordjyske-aktionærerne en præmie på 43 pct., i forhold til lukkekursen inden buddet blev kendt.

Læs også
Top job