Boblen over dem alle truer centralbankerne

En økonomisk boble er når aktiver prissættes uden skelen til de fundamentale egenskaber og værdier, men alene på en tiltro til, at det vil blive ved med at stige i værdi. Forklaringen på vores nuværende økonomiske situation skal ses i håndteringen af de økonomiske bobler i nyere tid.

I perioden fra 1929-1987 var der stort set ingen globale økonomiske bobler. Aktiverne steg ikke voldsomt, uden at værdistigningen var baseret på fundamentale egenskaber.

Fra 1994-2000 voksede it-boblen. På seks år steg Nasdaq tech index med 960%. Man kan undskylde en sådan boble med stor usikkerhed. For hvad betød internettet, og dermed hvilke fundamentale værdier lå egentlig gemt i teknologiselskaberne.

USA’s centralbankdirektør, Alan Greenspan (1987-2006) så ikke denne boble og valgte at sætte renterne ned i midten af 1990’erne. Det gjorde kun boblen endnu større. Da it-boblen sprang faldt Nasdaq tech index 72% på 12 måneder. Realøkonomisk var betydningen dog mindre, da kun hver femte amerikanske husholdning havde aktier.

Alligevel reagerede Greenspan voldsomt på kursfaldene og nedsatte renterne fra 6,4% til 1,82% på 12 måneder. På et år blev det 72% billigere at låne penge.

Recessionen endte i november 2001. Alligevel fortsatte Greenspan med at sænke renten og understøtte aktiemarkedet. Det skabte fundamentet for en ny boble i et andet aktiv - nemlig ejendomme.

Igennem en kombination af lempelige låneregler, folkeligt ejerskab af boliger og en integreret global økonomi endte ejendomsboblens kollaps i 2007 med at påvirke hele verdensøkonomien. Igen forsøgte den amerikanske centralbank (FED) at løse problemet ved at nedsætte renterne voldsomt. Mange OECD-lande fulgte med og sænkede renterne. Da det ikke var nok til at stabilisere økonomien, startede FED et økonomisk eksperiment ved at købe obligationer op for at forhindre deflation.

Deflation er gift for gældsplagede lande som USA. Falder priserne vil værdien og rentebetalingerne på statsgælden belaste samfundet voldsommere. Det kan i sidste ende gøre et land bankerot.

Konsekvensen af dette historiske pengepolitiske eksperiment er, at vi er efterladt i en økonomisk tilstand, hvor vi har skabt en ny økonomisk boble i rentemarkedet. Renten indgår i den økonomiske vurdering af alle aktiver f.eks. aktier, ejendomme, råvarer, pensioner osv. Så når vi skaber en boble i rentemarkedet, skaber vi i virkeligheden en boble i alt – heraf navnet The bubble of everything.

Det betyder bl.a., at vi ser negative renter på statsobligationer (på trods af massive statsunderskud), nul renter på virksomhedsobligationer, enorme prisstigninger på boliger, aktier der handles til historiske høje værdier ift. indre værdi mm.

Springer renteboblen vil det ramme og ændre prissætningen på samtlige aktiver, som vi kender.

Det sker dog ikke i morgen eller i år, da markedet stadig har tillid til at centralbankerne redder os.

Som investor bør man alligevel overveje sin investeringsfilosofi. For denne gang er boblen enorm, fordi den påvirker alle aktiver. The bubble of everything vil punktere på et tidspunkt – lad os håbe det går langsomt.