Investor

It- og energisektoren har givet det bedste afkast i første halvår - bankerne og telebranchen ligger i bunden

Det har ikke været noget prangende halvår på det globale aktiemarked. Der er dog stor forskel på, hvordan de forskellige sektorer har udviklet sig.

Artiklens øverste billede
Foto: AP Photo/Richard Drew

Det har ikke været noget prangende halvår på aktiemarkederne. Men der har været sektorer, hvor investorerne har kunnet hente fine afkast. Det viser en opgørelse, Industriens Pension har lavet.

»Der har været stor forskel på sektorerne. It har gjort det godt, mens telekommunikation har gjort det rigtig, rigtig skidt,« siger Peter Lindegaard, der er chef for noterede aktier i Industriens Pension.

Opgørelsen er lavet ud fra det globale aktieindeks MSCI World, og her topper it-sektoren listen med et afkast på 6,8 pct. for årets første seks måneder.

»Det er meget dyrt, men det er en historie som sælger. Alt, hvad der foregår online er i stigning. De er typisk gode til at generere pengestrømme, og de tjener godt, fordi de ikke skal foretage de store investeringer. Samtidig er de store selskaber gode til at konsolidere sig relativt hurtigt ved at købe deres konkurrenter,« siger Peter Lindegaard.

Da året begyndte, så det ud til, at det ikke kun var it-sektoren, som ville klare sig godt.

»Der var frem til slutningen af januar store stigninger i alle aktieindeks, for man regnede med, at væksten ville fortsætte bl.a. pga. skattelettelser i USA. Men så blev man bekymret for rentestigninger, og der kom en masse uro omkring aktiemarkedet, så satte det sig, og siden har det kørt sidelæns,« siger Peter Lindegaard.

Det kan ses i opgørelsen fra Industriens Pension, der viser, at fire af 11 sektorer i MSCI World-indekset har givet et positivt afkast. Én sektor har givet et rundt nul, mens de resterende seks sektorer har givet et negativt afkast.

»Folk er nervøse for, at konjunkturerne begynder at vende. Der er også nervøsitet for, at stigende renter vil dræbe væksten. Tvivlen og frygten har sneget sig ind i markedet. Efter et fantastisk 2017 er det en helt anden dynamik, vi ser nu,« siger Peter Lindegaard.

Andenpladsen på listen bliver indtaget af energisektoren, som de første seks måneder af 2018 har givet et afkast på 5,5 pct. Det er primært drevet af stigningen i olieprisen. Tredjepladsen indtager sektoren diskretionære forbrugsgoder. Ordet dækker over varer i den lidt dyre ende af skalaen.

»Sektoren har været hjulpet en del af luksusselskaberne, der har gjort det godt. Forbrugsmønstrene har ændret sig lidt mod, at man køber enten noget, der er meget billigt eller meget dyrt. Så den samme person, som går i Netto, går også i Chanel og køber en taske til 20.000 kr.,« siger Peter Lindegaard.

I bunden af opgørelsen finder man sektoren stabile forbrugsgoder. Dette ord dækker over varer såsom f.eks. vaskepulver eller fødevarer. Denne sektor er faldet med 6,2 pct.

»Der er nogle af de store selskaber, som har været ramt af stigende konkurrence fra små lokale producenter. I stedet for en Mars-bar køber man en Rawbite. I stedet for at købe mælk fra Arla, køber man havredrik. Der er en tendens til, at millennials gerne vil købe nye brands og gerne vil have en sund profil,« forklarer Peter Lindegaard.

Herefter følger finanssektoren, som har tabt 7 pct. i løbet af årets første måneder. Ifølge Peter Lindegaard skyldes det primært, at det nuværende rentemiljø gør det vanskeligt for bankerne at tjene penge på renteforskellen mellem ud- og indlån. Derudover er sektoren også trukket ned, fordi man i markedet er nervøse for sundhedstilstanden i de italienske banker.

Problemerne med at tjene penge og tilstanden i de italienske banker har dog ikke været nok til at indtage en sidsteplads. Denne har sektoren telekommunikation nemlig sat sig tungt på med et negativt afkast på 9,4 pct.

»Væksten i omsætningen har været lidt faldende. Man troede, at selskaberne skulle tjene penge på udviklingen i dataforbrug. Men der er meget hård konkurrence og regulering, som gør, at stordriftsfordele går til forbrugerne. Det er virkelig en model, der er under pres,« siger Peter Lindegaard.

I Industriens Pension vurderer man, at den nuværende situation med et marked, som bevæger sig sidelæns, vil fortsætte, hvis handelskonflikten med Donald Trump i centrum ikke bliver løst.

»Jeg er ikke sikker på, at udviklingen fra årets første seks måneder gentager sig i andet halvår. Men det mest sandsynlige er, at vi set under ét i 2018 får et halvtrist aktieår,« siger Peter Lindegaard.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.