Aktiebundpropper: Hønen kommer før ægget
Shortsælgere er som løver på savannen, som i formation identificerer de svageste dyr i en zebraflok. Dernæst isolerer de dem fra mængden, trænger dem op i en krog og går til angreb.
Short-sælgende udenlandske investorer er blevet mange flere og meget mere tydelige de seneste år i de danske aktier. I gennemsnit har de haft held med deres forehavende om at tjene penge på at sælge sig kort i udvalgte danske selskaber. Der er ingen regler uden undtagelser, men de selskaber, som falder i forbindelse med shortsælgende investorer, er selskaber, som i forvejen er ”sårbare”.
Det bør investorer, som er investeret i selskaberne, indstille sig på og reagere efter.
Matas er blevet mere end halveret i kurs det seneste år. Det svarer nogenlunde til den udvikling og rutschetur, som indtjeningsforventningerne har været på. Matas skal genopfinde sig selv og styrke sin position på internettet i en benhård priskonkurrence og på den måde konkurrere med sin egen tilstedeværelse i et vidtforgrenet butiksnetværk, som samtidig ikke er tilstrækkelig tidssvarende efter under et kapitalfondsejerskab ikke at have været tilstrækkelig ”vedligeholdt”. Matas er på den måde en sårbar og skrøbelig aktie.
Kursnedgangen skyldes lavere indtjeningsforventninger, reduceret udbytte, stigende investeringsprogram og forberedelse til mere konkurrence. At udenlandske hedgefonde har solgt sig kort i aktien har forstærket nedturen, men al begyndelse starter ved begyndelsen, og det er lavere indtjeningsforventninger.
Der er rigtig mange og forskellige udenlandske hedgefonde, som belejrer NKT og har solgt sig kort i aktien, men igen starter det samme sted. Sårbarhed.Per Hansen.
Pandora-aktionærer er blevet mere end 1/3 fattigere år til dato. Det er langtfra hele kursnedgangen, som kan forklares af lavere indtjeningsforventninger. I tillæg er kursnedturen blevet boosted af en stigning i risikopræmien, fordi ledelsen ikke i tilstrækkelig omfang har kunne redegøre for, at svagheder er håndterbare og forbigående. Kursnedgangen skyldes altså en kombination af negative indtjeningsjusteringer, stigende risikopræmie og shortsælgende udlændinge, som lukrerer på det dårlige momentum. Nedturen og sårbarheden tager dog sit udgangspunkt i vigende indtjeningsforventninger.
NKT-aktien er tæt på at være skåret i to lige små dele siden spaltningen af det tidligere NKT Holding i en Nilfisk og en NKT-del. Spaltningen havde effekt fra den 12. oktober 2017 og i de ca. 9 måneder, der er gået siden, er aktien gået fra 280 til 155. Det, som driver aktien, er de manglende højspændingsordrer til fabrikken i Karlskrona og på det seneste også tvivl om, hvorvidt priserne på højspænding er for nedadgående. 2018 bliver med ledelsens ord et ”mellemår”, og det tager investorerne bestik af og er begyndt at frygte, at 2019 i et vist omfang kan blive et ”2018 forlænget med lineal”. Der er rigtig mange og forskellige udenlandske hedgefonde, som belejrer NKT og har solgt sig kort i aktien, men igen starter det samme sted. Sårbarhed.
Shortsælgere henter inspiration fra savannen. De er som løver, som i formation identificerer de svageste dyr i en zebraflok. Dernæst isolerer de dem fra mængden, trænger dem op i en krog og går til angreb.Per Hansen.
Ovenstående tre eksempler på selskaber, som er under belejring, skal ikke betragtes som nogen udtømmende dansk liste over selskaber, som er kommet i aktieunåde. Kursnedgangen har været hård og brutal med kursfald, som kan måles tæt på 50 pct. For dig som investor er det vigtige og afgørende, hvor shortsælgerne får deres inspiration fra til at sælge en aktie kort og presse en i forvejen negativ kursudvikling mere. Al begyndelse starter ved begyndelsen ved selskaber, som melder om skuffende regnskaber og resultater, som ikke blot er kortvarige og forbigående, men af længerevarende karakter.
Shortsælgere henter inspiration fra savannen. De er som løver, som i formation identificerer de svageste dyr i en zebraflok. Dernæst isolerer de dem fra mængden, trænger dem op i en krog og går til angreb. De vinder som oftest, fordi offeret er meget sårbart. Det samme gælder for så vidt angår selskaber, som oplever et shortsalgsangreb.
Er du investor i et selskab, som bliver belejret på grund af høj prisfastsættelse efter en fremragende udvikling, har du mindre at frygte. Høj aktiekurs er som oftest en validering af et godt selskab. Er ”dit” selskab derimod angrebet af sultne hedgefonds-ulve, fordi dit selskab er sårbart, er der god grund til at genoverveje din investering kortsigtet. Det er mere end kun en god ide at holde øje med indtjeningsrevisionerne. Vender de næsen nedad, er det ikke sjældent tid til at reagere, hurtigt og sælge kortsigtet. Hønen kommer før ægget. Hønen er indtjeningsændringerne, mens ægget er shortsælgerne.


