Investor

Hvad har Herman Bang og Jacob Paludan med finans at gøre?

Politikerne har stramme de finansielle spilleregler, men er det nok til at forhindre nye perioder med overoptimisme og finansielle bobler? Næppe.

Bjarne Kim Kogut, chefanalytiker, Arbejdernes Landsbank

Sommeren er slut - en periode, der er forbundet med ferierejser og sommerferielæsning. For mig gav det anledning til et par refleksioner med en stærk krog ud til det finansielle.

Min sommerrejse gik til Irland, hvor vejen blandt andet passerede forbi Dublin. Her spirer optimismen igen efter en dyb økonomisk krise, som i 2010 tvang landet til at søge kriselån hos EU. Nu er krisen overvundet, væksten er vendt tilbage, og landet finansierer igen sin store statsgæld på almindelige markedsvilkår. Synlige tegn på fremgangen er, at byggekranerne nu er vendt tilbage til byen, ligesom optimismen har givet sig udslag i overvejelser om en metro under byen. Alt dette er udtryk for, at et land – populært sagt – kan drives ud til afgrunden rand, men med den rette medicin, så kan landet hurtigt bringes på fode igen.

En anden iagttagelse var, at den normalt så grønne ø lå meget vissen hen. Irland var ramt af samme månedlange hedebølge og tørke som resten af Nordeuropa med deraf følgende lave høstudbytter i mange lande. Det betyder formentlig dyrere mad hen over vinteren. Dyrere fødevarer betyder normalt lidt højere inflation.

Sommerferielæsning er det andet, man kan forbinde med ferieperioden. Jeg fik læst ”Stuk” af Herman Bang og ”Jørgen Stein” af Jacob Paludan. Begge romaner beskriver en periode, hvor Danmark var præget af gode konjunkturer, pengerigelighed, let adgang til banklån, optimisme og stor virkelyst. ”Stuk” foregår i 1880’erne, hvor en højkonjunktur var skabt af store eksportindtægter fra landbruget og en voksende industri, mens ”Jørgen Stein” foregår i 1920’erne, hvor pengerigeligheden blandt andet var skabt af Gullaschbaronernes fødevareeksport til de krigsførende lande under 1. verdenskrig.

Hvad har de to romaner med finans og investeringer at gøre? Jo, ikke så lidt. I begge tilfælde ender de gode tider skidt – med overoptimisme, dristige investeringer, pludselige ændringer i konjunkturerne og bobler, der brister. Er det ikke noget, vi har hørt før?

Den seneste finanskrise indeholdt mange af de ingredienser, der indgår i de to romaner. Ovenpå finanskrisen har politikerne sat et stort lovgivnings- og reguleringsarbejde i gang, som især tager sigte på at regulere bankernes risikotagning. Implementering af alle disse reguleringer lægger beslag på store ressourcer i bankerne. Men er det nok til at forhindre nye perioder med overoptimisme og finansielle bobler? Næppe. Men reguleringen kan formentlig mindske dybden af kriserne.

Man kan med god rette eksempelvis diskutere, om vi i øjeblikket befinder os i en ny finansiel boble, hvor centralbankernes pengeregn og historisk lave renter har presset investorerne ud i stadig mere risikofyldte investeringer for at få afkast, når nu mange rentebærende fordringer giver meget lav eller endda negativ rente. Indenfor de seneste uger satte det amerikanske aktiemarked ny rekord – ikke bare i aktieindeksets højde, men også i varigheden af en kursfremgangsperiode. Hvad sker der med aktiemarkedet, når renterne på et tidspunkt begynder at stige, og når centralbankerne (i øjeblikket kun den amerikanske) trækker likviditet ud af pengekredsløbet?

Og hvordan med europæisk og amerikansk økonomi, der aktuelt er præget af fremgang og høj optimisme. Ender det i overophedning, fordi manglen på arbejdskraft fører til løninflation?

Mange spørgsmålstegn, men vurderingen er dog, at der ikke er nogle tydelige tegn på overoptimisme, finansielle bobler og overophedning på nuværende tidspunkt, hverken i Europa eller i USA. Men man skal bestemt ikke være blind for, at kriser kan opstå igen. Eller sagt mere direkte: Selvfølgelig vil der komme en ny krise på et fremtidigt tidspunkt, men reguleringerne kan være med til at forhindre en gentagelse af den seneste, dybe finanskrise.  

Læs også
Top job