Usikkerheden vokser på de finansielle markeder
Der er mindst tre usikkerheder, der præger de finansielle markeder i øjeblikket og lægger en dæmper på afkastet
Sigtbarheden på finansmarkedet er i øjeblikket lavere end normalt, fordi usædvanligt mange negative temaer lurer under horisonten. Det gør det vanskeligt at skabe afkast, fordi man skal vurdere, hvad der betyder mest: De grundlæggende økonomiske forhold eller de skiftende markedstemaer?
De grundlæggende økonomiske forhold taler for stigende obligationsrenter og fortsatte aktiekursstigninger. Der er opsving i europæisk og amerikansk økonomi, inflationen er på vej op, pengepolitikken er enten ved at blive strammet eller er på vej til at blive det.
Men her kommer alle usikkerhederne ind i billedet.
For det første ved ingen, hvor den truende handelskonflikt lander henne. Det ser ud til, det mest er Kina, som er i USA’s sigtekorn, men der er en reel risiko for handelskonflikt med EU. Der er ingen aftale mellem parterne endnu, men kun venlige hensigtserklæringer. Indtil videre har denne usikkerhed især ramt europæisk økonomi.
For det andet er der den latente finansuro på dele af emerging markets. I skrivende stund er der ro på, efter at flere af landenes centralbanker har hævet deres pengepolitiske rentesatser. Men det er ikke ensbetydende med, at uroen ikke kan blusse op igen. Det er vigtigt at understrege, at finansuroen ikke er en generel emerging markets-krise, men er isoleret til enkelte store lande, hvor fællesnævneren er, at de har stort behov for kapitaltilførsel fra resten af verden, fordi de har store underskud på deres betalingsbalancer samtidig med store underskud på deres statsfinanser. Tyrkiet, Argentina og Sydafrika er de mest sårbare, og fornyet finansuro kan bestemt ikke udelukkes.
For det tredje er der usikkerheden om, hvor væksten i USA og Europa er på vej hen. Endnu er væksttempoet i USA højt, og til næste år kan det nuværende opsving blive det længstvarende i nyere amerikansk historie. Men samtidig er væksten aktuelt boostet af skattelettelser, og støtten herfra vil mangle de kommende år.
En del økonomer er begyndt at give konkrete bud på, hvornår den amerikanske økonomi rammes af en mærkbar vækstafmatning, og buddene ligger ikke voldsomt langt ude i horisonten. Mange taler om 2021-2022. Den amerikanske centralbank, Fed, er også indirekte inde i samme tankebane, idet dens udmelding efter det seneste rentemøde er, at renteforhøjelserne sættes i bero efter 2020, fordi væksttempoet til den tid vil være dalet så meget, at arbejdsløsheden igen er begyndt at stige.
Hvad Europa angår, synes væksttempoet allerede på vej ned – ramt af usikkerheden om verdenshandlen og generelt lavere fremgang i verdensøkonomien. Og det er tæt på utænkeligt, at Europa kan navigere fri af en mærkbar nedgang i den amerikanske økonomi.
Bundlinjen er, at der for finansmarkederne lurer flere mørke skyer ude i horisonten end tidligere.
