Investor

Ambu-aktien atter til vejrs: »Vi må vænne os til høj volatilitet«

Ambu er mandag endnu engang at finde i toppen af det danske C25-indeks. Aktien stiger ved 10-tiden med 4,2 pct. til 138,80 kr., og det betyder, at der de fire seneste handelsdage er blevet lagt knap 24 pct. til kursen.

Artiklens øverste billede
Foto: Ambu

Det følger efter en periode, hvor aktien er faldet ganske kraftigt, fortæller aktiechef Tue Østergaard fra ABG Sundal Collier.

- Der har været rigtig meget støj omkring aktien det seneste stykke tid - der har blandt andet været rygter om, at konkurrenterne går i engangsendoskoper - og så er det måske lidt den anden vej nu, siger han.

- Men bevægelserne er kæmpestore på små ting i øjeblikket. Jeg tror desværre bare, vi skal vænne os til, at volatiliten er ekstrem høj på både op- og ned-siden, lyder det fra aktiechefen.

I starten af november præsenterede Ambu regnskab. Det førte på offentliggørelsesdagen til et fald på 14 pct. til 117 kr., efter at tallene nok levede op til forventningerne, men de var lavere end markedets forventninger.

Medicinalanalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank peger på, at kursudsvinget er en blanding af flere ting.

- For det første er aktien faldet meget, og den er efter min vurdering kommet ned i et spiseligt niveau, i forhold til hvilket potentiale som Ambu har, siger han.

Han mener, at Ambus potentiale først bliver synliggjort om nogle år, når det kan ses, hvordan salget af engangsendoskoper til andre endoskopiområder udvikler sig.

- Det bliver ikke synligt i det her regnskab - og formentlig meget lidt i næste - så der går et par år. Derfor er der noget usikkerhed forbundet med aktien, som kan forklare det store fald - og også løftet, lyder det fra Søren Løntoft Hansen.

Stigningen i Ambu-aktien blev indledt 21. november. Samme dag kom det frem, at topchef Lars Marcher har købt yderligere aktier i selskabet for 3 mio. kr., og det kan ifølge Søren Løntoft Hansen også have noget at skulle have sagt.

- Det viser på mange måder, at ledelsen tror på selskabet og potentialet og samtidig synes, at aktiekursen er nået ned i et niveau, hvor den måske ikke matcher potentialet, mener han.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.