Investor

Analytikere: Fed strakte sig - men det var ikke nok for markedet

Renteløftet var ventet af samtlige økonomer inden årets sidste møde i den amerikanske centralbank.

Artiklens øverste billede
Foto: Bloomberg photo by Andrew Harrer.

Nok skruede chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, onsdag ned for udsigten til antallet af renteforhøjelser i 2019 til to fra tre, men på grund af den nuværende markedsuro havde markedet håbet på en blødere udmelding.

Sådan lyder det fra chefanalytiker Kim Fæster fra Jyske Bank, efter at den amerikansk centralbank (Federal Reserve) onsdag afsluttede årets sidste møde, hvor renten blev løftet med 0,25 pct.point til intervallet 2,25-2,50 pct.

- Investorerne havde tydeligvis sat næsen op efter et endnu mere blødt budskab, men det har givetvis ikke været muligt for Fed at bløde mere op på budskabet. Det skyldes, at markedernes og Feds udsigter for væksten i USA er ganske forskellige.

- Aktiemarkedet ser formodentligt en ganske stor risiko for en recession, mens Fed ser en ganske solid vækst, der er betydeligt over økonomiens fartgrænse, skriver han i en kommentar.

Renteløftet var ventet af samtlige økonomer adspurgt af Bloomberg News inden mødet. Det var den fjerde renteforhøjelse i år - og den syvende, siden med Donald Trump i Det Hvide Hus.

USA's præsident, Donald Trump, har advokeret heftigt på Twitter for, at renten ikke skulle hæves. Powell stod dog imod presset, vurderer makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank.

- Powell valgte at trodse Trumps trusler med en syngende lussing og sendte et tydeligt signal til den amerikanske præsident: De gradvise renteforhøjelser vil fortsætte i en rum tid endnu, skriver han i en kommentar.

- Vi vurderer fortsat, at Fed hæver renten yderligere to gange i løbet af første halvår af 2019, hvorefter vi forventer, at Fed indstiller renteforhøjelserne.

- Vi venter, at tempoet i amerikansk økonomi vil miste fart i 2019, i takt med at Trumps skattelettelser og øgede offentlige udgifter vil stoppe med at dosere kunstigt åndedræt til økonomien, lyder det fra analytikeren.

Selv om centralbankchefen ikke fulgte præsidentens opfordring, kan det dog tyde på, at Federal Reserve er mere fokuseret på markedet, end vi er vant til, lyder det fra Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank.

- Selv om det stadig er den amerikanske centralbanks hovedscenarie, at det er passende at sætte renten lidt mere op, så udtrykker de bekymring for, hvad der sker med global økonomi og de finansielle markeder.

- Det gør de ved både at inkludere det direkte i den medfølgende pressemeddelelse og ved at have nedjusteret deres prognose for antallet af rentestigninger til næste år fra tre til to, skriver senioranalytikeren i en kommentar.

De globale aktiemarkeder er blevet sendt i dørken oven på onsdagens udmelding fra Federal Reserve. Det amerikanske S&P500-indeks faldt onsdag med 1,5 pct., mens det japanske Topix-indeks torsdag falder 2,8 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.