Investor

Vil vi også have en euro om 10 år?

Hvor er eurosamarbejdet på vej hen? Tja, reformtempoet synes at være sat ned givet uenigheden i medlemslandene om kursen fremover.

Artiklens øverste billede
Bjarne Kim Kogut, chefanalytiker, Arbejdernes Landsbank

Den 1. januar 2019 er det 20 år siden, at den fælleseuropæiske valuta, euro, blev indført som rigtig valuta. Tillykke med det. Jubilæet giver anledning til at reflektere over, om euroen har været en succes? På nogle parametre er svaret ja, men nej på andre parametre.

Det positive først: Det må siges at være en succes, at euroen trods alt har været den fælleseuropæiske valuta i nu 20 år på trods af modstand under vejs og adskillige spådomme gennem tiden om valutaunionens snarlige sammenbrud. Desuden har valutaen klaret sig igennem voldsomme stormvejr i form af finanskrisen og sidenhen statsgældskrisen.

På det nære og personlige plan er der vel heller ikke den store utilfredshed med, at det nu er muligt at rejse store dele af Europa rundt med den samme slags rejsevaluta i pungen i modsætning til tidligere, hvor veksling af valuta ofte var det første gøremål ved ankomst til et nyt land. Den fælles valuta har også gjort det lettere at sammenligne priser på tværs af lande.

En succes er det vel også, at euroen i dag er verdens næstmest udbredte reservevaluta. Helt konkret udgør euroen omkring 20 procent af centralbankernes udenlandske valuta er, hvilket kun er overgået af den amerikanske dollar.

Derefter det negative: Valutaunionen var en ufuldstændig konstruktion fra starten. Det er den dybest set fortsat, selv om meget er blevet repareret hen ad vejen og ofte først, når omstændighederne har gjort det bydende nødvendigt. I dag er valutaunionen udbygget med eksempelvis en fælles lånefond, en bankunion og en tiltrængt opstramning af de budgetregler, som medlemslandenes finanspolitik skal følge.

Men der er stadig et godt stykke vej igen, inden eurosamarbejdet er perfekt. Oplagte mangler er eksempelvis en fælles finanspolitik med fælles skatteudskrivning og en fælles finansminister, der kan bidrage til en mere ensartet udvikling i landenes økonomi. Desuden er en række af de førnævnte udbygninger langt fra færdiggjorte endnu.

Læg hertil, at der synes at være en stigende grad af uenighed mellem landene om, i hvilken retning valutaunionen skal udbygges fremadrettet. Sydeuropa vil ét, den tysk-franske motor noget andet, og en række af de mindre nordeuropæiske lande noget tredje. Hertil kommer vanskelighederne forbundet med, at én pengepolitik, som en valutaunion kræver, gælder i 19 medlemslande med vidt forskellig økonomi.

Hvor er eurosamarbejdet på vej hen? Tja, reformtempoet synes at være sat ned givet uenigheden i medlemslandene om kursen fremover. Desuden må det konstateres, at de Øst- og Centraleuropæiske lande bestemt ikke har travlt med at indgå i eurosamarbejdet, selv om de egentlig er forpligtet til det. Lidt komisk er det, at det eneste land, som i øjeblikket befinder sig i venteværelset til eurosamarbejdet er Danmark, som er fritaget for deltagelse via et af vores fire forbehold.

Vil euroen også eksistere om 10 år? Det må tiden vise. Men et godt bud er kommet fra den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev i den fremragende bog, som på dansk har titlen Efter Europa. Krastevs bud er, at eurosamarbejdet består, så længe de store lande ser en interesse i det. Og det gør de i øjeblikket, selv Italien.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.