Investor

Storinvestor vil udnytte, at Mario Draghi har affyret sin bazooka for sidste gang

Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed ser muligheder i risikofyldte europæiske obligationer.

Artiklens øverste billede
ECB-præsident Mario Draghi. Foto: AP/Michael Probst

Den Europæiske Centralbanks (ECB) tilbagetog fra obligationsmarkedet har åbnet en ny flanke for investorerne. Renteniveauerne på europæiske virksomhedsobligationer er nemlig kommet op på et mere attraktivt leje, efter at ECB meddelte, at den stopper sit store opkøbsprogram ved udgangen af 2018.

Det har ifølge Kristian Brinch Hansen, der er obligationschef hos fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed, åbnet for købsmuligheder.

Investering & Tryghed forvalter ca. 10 mia. kr.

»Kurserne ligger nu på næsten samme niveauer som i begyndelsen af 2016, men verdensøkonomien har det relativt bedre, og kombinationen af de to ting betyder, at vi nu har mod på at købe mere risikofyldte virksomhedsobligationer,« lyder det i en kommentar fra Kristian Brinch Hansen.

Helt præcist er det såkaldte high yield-obligationer, man i Investering & Tryghed går efter. Disse obligationer er vurderet under de såkaldte investment grade-obligationer, der har en høj kreditrating.

High yield-obligationer går også under navnet junk bonds, da kreditværdigheden er vurderet til ikke at ligge i top. Det gør risikoen højere, og med en højere risiko følger et potentielt højere afkast.

»Virksomhederne har det bedre end tidligere og har gode evner til at betale af på deres gæld, fordi renterne fortsat er lave. Det vil sige, at vi kan tjene omkring 4 pct. over den risikofrie rente, samtidig med, at risikoen for default, eller konkurs, fortsat er lav, da virksomhederne fortsat er i stand til at servicere deres gæld,« udtaler Kristian Brinch Hansen.

Udmeldingen om, at man i Investering & Tryghed er klar til at tage mere risiko på obligationsmarkedet kommer samtidig med, at der har været stor uro på aktiemarkederne i december. Samtidig er der fortsat stor usikkerhed om brexit, handelskrigen mellem USA og Kina er ikke afsluttet, og den italienske økonomi er fortsat i problemer.

På trods af dette vurderer man i Investering & Tryghed, at gevinsterne ved at investere er større end den reelle risiko, man som investor løber.

»Vi har været ganske konservative over de senere år med at øge vores risiko i obligationsmarkederne, og der er da også fortsat usikkerheder. Vi vurderer bare ikke, at usikkerhederne er større lige nu, end de har været hidtil i perioder med vækstnedgang, og når det er vores indstilling, er betalingen ganske attraktiv i forhold til den risiko, vi løber,« lyder det fra Kristian Brinch Hansen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.